Skagafjorden drog Gissur, ledsaget af Biskop Henrik, umiddelbart til Sønderlandet, over Hejderne, men sendte dog i Forvejen Bud til sine Sønner, at de skulde møde ham halvvejs, oppe i Hvinverjadal[1], med 70 Mand. Selv medbragte han thi Mand fra Skagafjorden. Han havde ikke seet sine Sønner paa flere Aar, og de vare imidlertid voxede op til smukke, haabefulde Ynglinger; Hall var 19, Isleif 16, og Ketilbjørn 14 Aar; det var derfor et særdeles glædeligt Gjensyn, da de mødtes. Han afskedigede nu sit Følge fra Skagafjorden, og begav sig ned til sin Gaard Kaldadarnes paa Sønderlandet, hvor han tilbragte Vintren, og, merkeligt nok, nu først holdt formeligt Bryllup med sin Hustru Gro Alfsdatter, da han tidligere, som det synes, ej havde kunnet faa Gejstlighedens Tilladelse dertil, rimeligviis formedelst Slægtskab; han bar derfor maaskee selv under sit Besøg ved Pavehoffet erhvervet sig Dispensation. Nei var saaledes intet i Vejen; baade Abbed Brand, og, som det synes, Biskop Henrik, vare tilstede ved Brylluppet[2].
De af Kongen indsatte Befalingsmænd imøde saaledes tiltraadt deres Poster, om man kan bruge dette Udtryk; men den eneste, der sad virkelig fast i Sadlen, og havde nogen betydelig Magt, var Gissur. Finnbjørn kunde fra sit indskrænkede, afsidesliggende District ikke virke stort, og maatte ganske være afhængig af den mægtige Gissur. Thorgils vilde have kunnet formaa meget, hvis hans District havde været ham hengivent, men Stemningen her var ham jo, som vi have seet, saa fiendtlig som muligt, og han vilde vel neppe engang have kunnet holde sig der et Øjeblik, hvis han ikke havde omgivet sig med en talrig Skare, til hvis Underhold hans Indtægter ej vare tilstrækkelige. Denne usikre Stilling gjorde ham det imidlertid nødvendigt at holde sig inde med Gissur, som Kongen havde befalet, uagtet han naturligviis som Sturlung ikke kunde have noget tilovers for ham, ja snarere maatte frygte og hade ham. Da han derfor ud paa Hoften hørte at Gissur paa en Rejse omkring Sønderlandet var kommen til Kjalarnes-Kanten, benyttede han lig heraf til at opsøge ham, og traf ham i Vide-Kloster, hvor alt, som
