medens de vare paa Hole, erfarede de at Gissur var i Live; flere vilde endnu ikke tro det, men da de bleve fuldkommen overbeviste om at det virkelig forholdt sig saa, bleve mange, som det fortælles, tause og alvorlige, og Ravn sagde, at det nu gjaldt at tage sig ivare. Gissur havde imidlertid samlet Folk, og nogle foreslog ham endog strax at sætte efter Mordbrænderne og angribe dem paa Hole, men han svarede, at om han end aldrig skulde faa hevnet sig, vilde han dog ikke forgribe sig paa Biskopsstolen. Denne Gissurs Agtelse for Kirkens Hellighed, i Forbindelse med den Medlidenhed, hans store Ulykke vækker hos os og den Harme, vi føle over Mordbrændernes Ferd, bidrager unegtelig til at stemme os gunstigere for ham end hidtil, og lader uvilkaarligt hans tidligere Ferd mod Sturlungerne, især mod Snorre, træde noget i Baggrunden. Hans hele Optræden og Handlemaade synes nu mindre egennyttig og mere ridderlig end for, maaskee fordi den uhyre Sorg virkelig til en vis Grad havde lutret hans Sind, maaskee og fordi han stod ene i Verden, og ikke længer havde Sønner, der kunde arve og vedligeholde det Herredømme, som det ved hans Bestræbelser maatte lykkes ham at grundlægge[1].
Det forstaar sig af sig selv, at Gissurs første Skridt, da han kom nogenlunde til Kræfter, var at samle Folk og drage ud for at opsøge og straffe Mordbrænderne. Med 600 Mænd, hvoraf mange fra Sønderlandet, gjorde han et Tog over til Eyjafjorden, og plyndrede paa Mordbrændernes Gaarde og navnlig paa Madrevalle, hvor han blev siddende en heel lige, og hvor alt det Kvæg, Eyjulf ejede, blev slagtet[2]; men han fik kun een Mordbrænder, og det ikke engang en af-Anførerne, tagen af Dage: de øvrige, tilligemed Ravn, flygtede til den ude i Eyjafjorden liggende Riisø. Herfra indledede de Underhandlinger gjennem Abbed Eyjulf i Thema, og Andres, Sæmund Jonssøns Søn, og tilbød at undergive den hele Sag Kong Haakons Dom. Til nogen endelig Bestemmelse kom det dog ej, men der blev sluttet Stilstand med Grid for
- ↑ Sturlunga Saga, IX. 1–5. Branden paa Flugumyre er her særdeles godt beskreven. En Oversættelse deraf findes i „Norsk Folkekalender“ for 1848.
- ↑ Ogsaa paa Geldingaholt i Skagafjorden, hvor Eyjulfs Syster nu boede, havde Gissur i nogle Dage slaaet sig ned med 300 Mand, fortæret alt, hvad der fandtes af Madforraad og slagtet alt Kvæget. Paa en Gaard i Eyjafjorden, hvor der ligeledes blev plyndret, heder det „at der var Rigdom og Velstand da man kom, men Mangel og Fattigdom da man drog bort.“
