første den bedste Lejlighed. Gissur dulgte heller ikke sin Ærgrelse over at han havde ladet ham slippe saa let[1]. Ravn skyndte m„ saa hurtigt han kunde, hjem til Saudafell, hvor han, for at skaffe sig Fred for det første, indledede Underhandlinger med Thorgils, og indgik endog et Forlig med ham, hvori han for sig og sine underkastede sig Thords Selvdom angaaende Stavaholtsferden. Men det var heller ikke hans Hensigt at holde dette Forlig længere end han fandt det fordeelagtigt.
Odd Thorarinssøns første Foretagende efter at have overtaget Bestyrelsen over Skagafjorden, var at foranstalte en Expedition mod Rane Kodraanssøn, der nu havde søgt sin Tilflugt ude paa Grimsø. Det lykkedes ham at overrumple Rane og fælde ham efter et kjekt Forsvar (29de Mai 1254). Siden gjorde han et Tog over til Eyjafjorden mod Eyjulf Thorsteinssøn, men uden at kunne faa ham fat, dog fandt Eyjulf sig derved foranlediget til at drage til Vestfjordene, og forene sig med sin Svoger Ravn. Paa Althinget, der strax efter holdtes, blev Gissurs Søgsmaal fremmet, og Eyjulf med femten Mordbrændere dømt fredløse. I Fredløshedsdommen indbefattedes ogsaa Eyjulfs Fader, Thorstein Jonssøn i Hvamm, fordi han havde vidst om det paatænkte Overfald, men ikke aabenbaret det[2].
Imidlertid var der, som man let kan forstaa, indløbet heel foruroligende Beretninger til Norge om Begivenhederne paa Island, og Biskop Henrik undlod vistnok ikke at skildre Gissurs Ferd paa den ufordeelagtigste Maade. Det var rimeligviis en Frugt heraf, at Kong Haakon i Løbet af Sommeren sendte Biskop Sigvard tilbage til Island med det særdeles Hverv, at drive hans Anliggende paa Althinget, og medgav ham mange Skrivelser, hvorved saavel Gissur, som en heel Deel andre, rimeligviis de fleste af hans Modstandere, indstevnedes til at møde for Kongen i Norge[3]. Denne Gang sendte Kongen ogsaa en verdslig Agent med ham fra Norge, nemlig en vis Sigurd Silkeauga, rimeligviis en Hirdmand, der stilledes ved Biskoppens Side for at see ham paa Fingrene[4]. Det var første Gang, at Kongen bragte denne Fremgangsmaade i Anvendelse; siden skede det hyppigere. Biskop Sigvard
- ↑ Han kunde ikke begribe, sagde han senere, hvad der dengang gik af ham, thi det havde været hans bestemte Hensigt at lade Ravn gribe, og enten blinde eller gilde. Sturlunga Saga, IX. 9.
- ↑ Sturlunga Saga, IX. 12.
- ↑ Det er dog muligt at et af Brevene har bekræftet Eyjulf i Besiddelsen af Eyjafjorden, i det mindste paaberaabte Eyjulf sig, som det nedenfor (S. 336) vil sees, Kongsbrev desangaaende.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 283.
