Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/349

Denne siden er korrekturlest
335
1255. Isl. Begivenheder. Thorgils og Thorvard drage mod Eyjulf og Ravn.

Brodde Thorleifssøn Thorgils fuldstændig Besked, da han henvendte sig til ham om Hjelp; han undskyldte sig tillige med sin fremrykkede Alder og henviste ham til Asbjørn Illugessøn. Denne var efter tidligere givet Løfte rede til at være med, men havde, skjønt han var en af de mest anseede Bønder, ikke bedre Vaaben end et uselt Sverd og en Bukler; Thorgils maatte laane ham en Brynje. I alt fik de ikke mere end 20 Mand, og dog ytrede hver Kjerling, de kom forbi paa Gaarden, det Ønske til Gud at det maatte lykkes dem at gjøre Ende paa Navns og Eyjulfs Uvæsen.

Ravn og Eyjulf havde imidlertid i Hast samlet Folk. Eyfjordingerne viste just ingen Lyst til at efterkomme deres Opbud og alle Storbønderne bleve siddende hjemme, men det lykkedes dem dog at bringe meget over 240 Mand sammen, alle særdeles vel bevæbnede. De holdt sig i den ydre Deel af Eyjafjorden, indtil de fik nærmere Efterretning om Fiendens Bevægelser. Thorgils og Thorvard lagde Vejen over Hørgaardalshejden og kom Søndag Morgen den 18de til Horgaardalen, hvorfra de reed ned til Fjorden og sydefter langs med denne. Da alle de enkelte Fløite vare samlede, holdt baade Thorvard, Thorgils og Sturla Opmuntringstaler for sine Mænd, og det er ret betegnende, at Thorvard allerede nu lod sig forlyde med, at han ikke skulde have saa meget imod at slutte Forlig med Eyjulf paa anstændige Vilkaar, hvis han ej hindredes derfra ved sin Forpligtelse til Thorgils. Da de kom ind til det inderste af Fjorden, uden endnu at see noget til Ravns og Eyjulfs Hær, lejrede de sig før Natten paa den flade Thorunnar-Ø, der ligger i Udløbet af Aaen[1], efterat have udstillet Vagter paa alle Kanter. Deres samlede Styrke var ikke fuldt tvende Hundreder eller 240; den var altsaa betydeligt ringere end Navns og Eyjulfs.

Disse havde lejret sig paa Højderne strax østenfor Øen, uden at kunne sees, og søgte i Førstningen at udsprede den falske Efterretning, at de vare dragne længer mod Øst, for siden desto mere uforvarende at komme over deres Fiender. Men Sturla gjennemskuede Listen. Imidlertid havde Bønderne i Heredet henvendt sig til Abbed Eyjulf i Thema om at megle Fred; han begav sig først til Ravn og Eyjulf for at høre deres Betingelser, og derpaa til Thorvald og Thorgils, der nu af ham fik nøjagtig Besked om hvor Fienderne stode; han bad dem tillige at tage sig vel i Agt. De Tilbud, han først fremsatte paa Navns og Eyjulfs Vegne, lød saaledes, at deres og Thorvards Mellemværende skulde

  1. Denne Ø havde sit Navn efter Landnamsmanden Helge magres Hustru Thorun hyrna, Ketil Flatnevs Datter (se ovenfor I. 1. S. 504, 533, jvfr. II. 1. Stamtavle 14), som her fødte Datteren Thorbjørg Holmasol (Landnam. III. 12).