befandt sig i Throndhjem, hvor han havde tilbragt Vinteren, gjorde strax de nødvendige Forberedelser. Først og fremst meddeelte han den vigtige Efterretning til Erkebiskoppen, med Anmodning om at han vilde sammenkalde Lydbiskopperne, Abbederne, og de øvrige meest anseede Gejstlige til Bergen den forestaaende Sommer, for at de allerede ved Cardinalens Ankomst kunde være forsamlede til det af Paven antydede Møde og selv indkaldte han til samme Tid og Sted alle Lendermænd, Lagmænd, Sysselmænd og Hirdmænd saavel som de bedste Bønder, anbefalende dem at møde frem i deres bedste Puds og Udrustning. Derhos sendte han Skibe saavel til England, som til andre Lande, for at indkjøbe det fornødne af saadanne udenlandske Artikler, hvoraf der ej fandtes tilstrækkeligt Forraad i Norge, til Cardinalens sømmelige Underholdning og det forestaaende Kroningsgilde. Om Vaaren begav han sig, ledsaget af Knut Jarl og mange andre anseede Mænd, fra Throndhjem til Bergen, for her personligt at lede Forberedelserne til Cardinalens Modtagelse[1].
Cardinal Villjam, som Paven havde udnævnt til sin Legat i Norden var, skjønt Italiener (Piemonteser) af Fødsel, særdeles skikket dertil. Thi uagtet han ivrigt søgte at fremme Kirkens Vel, og derhos ved sit christelige Sind og sin rene Vandel havde vundet almindelig Højagtelse, forenede han dog hermed en for de Tider sjelden Liberalitet og forstandig Maadeholdenhed. Og hertil kom, hvad der især var af Vigtighed, at han allerede tidligere havde i vigtige kirkelige Hverv tilbragt lange Tidsrum i Europas nordlige Egne, og derved stiftet nøje Bekjendtskab med de nordiske Nationer. Thi allerede i 1224, som Biskop af Modena, blev han af Pave Honorius sendt til Lifland som Legat, ej blot for dette Land alene, men ogsaa, som det i Beskikkelsesbrevet af 31te December heder, for Holsten, Estland, Langeland, Samland, Kurland, Wirland, de „gulandske“ Øer, Bornholm, Riga og Gotland[2]; han ankom til Lifland om Vaaren 1225, udviklede en stor og fortjenstfuld Virksomhed der, organiserede saa at sige Landets Bestyrelse, og optraadte næsten som verdslig Statholder, drog om Sommeren 1226 over Gotland[3] til Preussen, hvor han blev indtil 1228, lærte sig endog det preussiske Sprog,
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 249.
- ↑ Raynaldi Annales, 1224, No. 38.
- ↑ To af ham i Visby paa Gotland den 6te Juli 1226 udstedte Breve ere optagne i Liljegrens Dipl. Svec. I. No. 232 233. Det er vistnok urigtigt, naar disse Breve henføres til 1225, se Suhms Historie af Danmark III. S. 532.
lode kun komme „Bud fra Lendermændene,“ Flatøbogen derimod siger at Sendemændene selv kom, urigtigt tilføjende „fra Rom“ i Stedet for fra „Byen.“
