Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/363

Denne siden er korrekturlest
349
1257. Islandske Begivenheder. Strid mellem Thorgils og Thorvard.

Hun tog ogsaa strax Ættegaarden Grund i Besiddelse, uden at Thorgils, saa vidt man kan see, gjorde nogen Indvending. Men strax efter Thinget havde hun en Sammenkomst med Thorvard, der var gift med hendes Datter Solveig, og overdrog ham ikke alene Grund, men ogsaa alle andre Arvefordringer i Eyjafjorden efter Thord, og navnlig Fordringen paa Herredømmet H. Hertil havde hans Hu, som vi vide, længe staaet. Thi det er nys berettet, hvorledes han umiddelbart efter Slaget paa Tveraa-Øre søgte at overtale Eyfjordingerne til at underkaste sig ham, og allerede da støttede han sig vel fornemmelig til sit Svogerskab med Thord Kakale, hvis Statholder eller Fuldmægtig han vel vilde være. Men vi have seet, at Eyfjordingerne ikke vilde anerkjende ham som saadan, og henskøde Afgjørelsen til Kongen og Thord selv, medens Thorvard meente, at Thorgils ikke med tilbørlig Varme havde talt hans Sag. Desto mere forbitret maatte han blive, da Thorgils formeligt fik Eyjafjorden overdragen af Kongen, og fra denne Tid af har han vel betragtet ham som sin Fiende, uagtet han endnu en Stund ikke lod sig merke med noget. Muligt, at han hemmeligt gjennem Svigermoderen Steinvar har henvendt sig til Thord, eller at denne af egen Tilskyndelse paa sit Dødsleje var bestemt Thorvard til sin Efterfølger med Tilsidesættelse af Thorgils, hvem han nu umuligt kunde være god; men hvor rimeligt dette end kan være, er det dog ikke nødvendigt at antage det, thi deels faldt det under enhver Omstændighed af sig selv, at Thorvard ikke lod noget Middel til at vinde Herredømmet i Eyjafjorden ubenyttet, deels var Steinvar selv saa forbitret paa Thorgils, at hun ingen Tilskyndelse behøvede til at lægge ham alle de Hindringer i Vejen, hun kunde; hun skal endog, da hun overdrog Thorvard hine Besiddelser og Fordringer, have lagt til, at han nu maatte see at hævde dem som han havde Mands Mod og Hjerte til[1].

Om Høsten 1257 begav Thorvard sig til Eyjafjorden og tog Grund i Besiddelse. Strax efter kom Thorgils tilbage fra sit Besøg paa Vester- og Sønderlandet, og begav sig ligeledes til Eyjafjorden, maaskee netop ved Efterretningen om at Thorvard havde slaaet sig ned der. Thorvald fremkom nu med sin Fordring paa Herredømmet og bad Thorgils give Slip derpaa. Thorgils vægrede sig derved, saasom han baade havde Kongebrev og Bøndernes Samtykte til at raade derover. Og desuden var hans Popularitet nu saa stor, at Bønderne foretrak ham

  1. Steinvar, der var sin Broder Thord saa ivrigt hengiven, maatte som en Følge deraf tidligere have holdt med Mordbrænderne, og nu.ganske være paa Ravns, eller Thorgils’s Modstanderes, Parti.