vere, og navnlig med Biskop Henrik, bestemte sig til del merkelige Skridt, at sende Gissur Thorvaldssøn til Island med Titel af Jarl. Han havde, som man tydeligt kan see, personlig Yndest for Gissur, og regnede ham som sin Frænde[1]; Gissur havde ledsaget ham baade paa Toget til Halland i 1256 og paa det store Tog til Kjøbenhavn i 1257, hvilket han endog forherligede i et Kvad, og efter Thord Kakales Død 1256 havde Kongen siges der, viist ham end større Hæder end før. Men hans Udnævnelse til Jarl kan alligevel ikke ganske betragtes som en Belønning for udviste Tjenester eller kun som et Tegn paa kongelig Yndest: Kongen tænkte aabenbart derved at benytte sig af Gissurs Forfængelighed til at knytte ham fastere til sig, idet hans Charakteer af kongelig Statholder og Agent derved blev aldeles notorisk og iøjnefaldende, saa at Islændingerne selv vidste, hvad hans Erende var, og hvad de af ham kunde vente sig, medens han da selv paa sin Side ikke godt kunde træde tilbage og give sig Mine af at ville opretholde Øens Uafhængighed; thi til et saadant Skridt maatte Broen nu for ham ganske betragtes som afkastet. Det merkeligste ved denne Jarle-Udnævnelse er dog dette, at Kongen og hans Raadgivere nu ansaa Tiden moden til en saadan Forføjning. De maa nu bane anseet Underkastelses-Sagen saa vidt fremmet, og Kongens Myndighed saa vidt anerkjendt paa Øen, at en virkelig Generalstatholder med Jarletitel kunde sendes derhen, uden at man vilde finde det utidigt og latterligt, og man regnede saaledes allerede Island i Skatlandenes Tal, ligesom Orknøerne. Imidlertid var dog aabenbart den Stilling, Kongen havde tiltænkt Gissur, langt anderledes end den, Orknø-Jarlerne indtoge. Disse vare virkelige Lensfyrster, i uvis Bestyrelse af Lenet Kongen ikke blandede sig. Gissur skulde først og fremst søge at stifte Fred i Landet, og bringe alle Bønderne til at vedtage at yde Kongen Skat; men, naar dette var skeet, skulde han vistnok kun herske i Kongens Navn og paa hans Vegne oppebære Skatterne, dog ikke som Vasal paa Livstid, end mindre arveligt, men kun som en Statholder, der kunde controlleres og naar som helst tilbagekaldes, altsaa paa det nærmeste saaledes som Sysselmændene i Norge, der vel ogsaa paa en vis Maade vare forlenede med deres Sysler, men langtfra saaledes som virkelige Vasaller[2]. Naar Kongen vilde udnævne en Jarl til Island, kunde Valget ikke godt falde paa nogen anden end Gissur, hvis tidligere Forbindelse paa Nordlandet nu maatte kunne skaffe ham en lige saa let Anerkjendelse der, som forhen, medens
Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/371
Denne siden er korrekturlest
357
1258. Islandske Begivenheder. Gissur Thorvaldssøn ophøies til Jarl.
