Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/390

Denne siden er korrekturlest
376
Haakon Haakonssøn.


Saaledes var da omsider Maalet, hvorefter Kong Haakon saa længe havde stundet, nogenledes opnaaet: Island havde underkastet sig Norges Konge, og derved indgaaet en Personal-Union med Norge. Men den blotte Personal-Union var, som vi allerede ovenfor have antydet, ikke alt hvad der tilsigtedes; den var blot det Grundlag, hvorpaa det yderste og endelige Øjemed, en Real-Union i verdslig, som den allerede var der i gejstlig Henseende, kunde naaes, saaledes at Island underkastede sig norsk Lov og Ret, og kom til at udgjøre en integrerende Deel af Norges Rige, hvorvel som særskilt Skatland. At tilvejebringe dette Resultat var derfor nu herefter de norske Kongers fornemste Bestræbelser, og det kostede endnu mange Anstrengelser og medførte mange Storme, inden det opnaaedes. Alligevel var Tilstanden paa Island, allerede fra Underkastelsen i 1262 af, langt roligere og bedre end før. De store blodige Borgerkriges Tid var forbi, og de større Høvdinger, der vare heldige nok til at have oplevet Forandringen, kunde dog nu i Almindelighed, med faa Undtagelser, være ligesaa sikre paa at dø Straadød og beholde Liv, Lemmer og Ejendom, som de tidligere havde maattet være forberedte paa engang enten at falde i Slag eller at blive aflivede eller i det mindste lemlæstede og berøvede deres Gods paa deres mægtigere Fienders Befaling. Folket maa have følt en overordentlig Lise ved endelig at kunne aande nogenledes frit. Derfor var Stemningen paa Island nu neppe saa nedtrykt, som flere have forestillet sig. Det var saa langt fra, at Forandringen kunde føles som et Tab af Friheden, at den meget mere af den talrigere Deel af Befolkningen maatte føles som Afkastelsen af et utaaleligt Aag. Man sporer heller ikke at Folkelivet nu blev mattere, eller videnskabelig Sands og Liv paa Øen ringere end hidtil, uden for saa vidt man maa erkjende, at Islændingernes egentlige originale Forfatterperiode og Skaldekunstens Blomstringstid var forbi. Men dette var den allerede længe før Underkastelsen under Norge, og de politiske Begivenheder havde intet dermed at skaffe, men snarere de kirkelige Forhold og Tidsaanden i det hele taget, der, berørt af hine, der, som i Norge, tog en anden Retning, og vendte sig fra det originale og nationale mod det laante og fremmede. Vi ville nedenfor nærmere komme til at omhandle denne Sag, hvor vi tale om de literære Forhold; her forlade vi for det første de islandske Begivenheder, for at berette om de lignende, og ligeledes med Held kronede Bestræbelser, som Kong Haakon gjorde for at faa den lille Coloni paa Grønland til at underkaste sig hans Herredømme.