Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/396

Denne siden er korrekturlest
382
Haakon Haakonssøn.

Stjernen. I et Kvad, som Sturla Thordssøn ikke mange Aar efter digtede om Kong Haakon, og som vistnok udtalte de samme Ord, hvormed Kongens Omgivelser lykønskede ham til de nye Erhvervelser, heder det: „du har Lyst til at forøge dit Rige over hele den kolde Sone lige til Nordstjernen, til alle gode Mænds Glæde; hidtil har ingen anden Konge end du erhvervet Herredømmet der; Nationerne prise din Hæder længere did end Solen skinner“[1]. Ligesom den spanske Konge i sin Tid gjorde sig til af, at Solen ikke gik ned i hans Lande, saaledes berømmede altsaa Kong Haakons Hofmænd ham for at hans Rige strakte sig videre end Solens Straaler kunde naa.

43. Kong Haakons sidste Forhandlinger med Pavestolen. Nye Korstogs-Opraab. Norges Vælde til Søs.


Idet vi nu atter optage Traaden af Fortællingen om de Begivenheder, som enten forefaldt i Norge selv, eller hvori Kong Haakon umiddelbart tog Deel, ville vi, førend vi gaa over til den sidste store og betydningsfulde Akt af hans virksomme og daadrige Liv, hans Vesterhavstog, med nogle Ord omtale hans seneste Forhandlinger med Pavestolen og Forhold til Gejstligheden overhoved. Der udgik fremdeles Korstogs-Opraab, om det end ikke lader til, at man længere tog Kongen paa Ordet efter de af ham tidligere givne Løfter. Det sidste Korstogs-Opraab, vi ovenfor have omtalt som udgaaet til Norden i Almindelig hed, gjaldt Preussen og Lifland, idet Pave Alexander, ved Brev af 11te Marts 1256 til Broder Absalon, Dominicanernes Provincialprior i Provinsen Savn» befalede ham at lade sine undergivne Ordensbrødre i.alle tre nordiske Riger prædike Korset til de Christnes Undsætning mod de hedenske Preussere og Liver, med den sædvanlige Ret til at meddele de Indulgenser m. m., der ellers tilstodes Korsfarere til det hellige Land[2]. Det spændte Forhold, hvori Kong Haakon paa den Tid stod til Danmark, de senere Forvirringer i Danmark selv, og endelig den norske Sæculargejstligheds onde Øje til Dominicanerne, forklarer noksom, hvorfor dette Opbud ikke kunde gjøre synderlig Fremgang i Norge, ja maaskee ikke engang blev prædiket, uagtet Broder Absalon vist ikke undlod at drive paa Sagen, navnlig da han om Vaaren eller

  1. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 311. Det her anførte Vers udgjorde vel en Deel af det Emne„ som Sturla i Aaret 1263 digtede om Kong Haakon, førend endnu hans Død var bleven bekjendt i Norge, saaledes som det nedenfor skal omtales.
  2. Se ovenfor S. 125.