Rige. Underhandlingerne med Norge i dette Øjemed aabnedes i Aaret 1261, idet der nemlig, strax efter at Kongerne Haakon og Magnus havde sendt Biskop Haakon m. fl. for at vente den danske Kongedatter, og imidlertid selv vare dragne til Bergen, ankom to Gesandter fra Kong Alexander, en Archidiaconus og den forhen nævnte Ridder Missell. Hvad deres egentlige Erende var, siges ikke, men det maa vel især have været det samme som de foregaaende Gesandters, nemlig at underhandle om en mindelig Afstaaelse af Øerne, samt ved Siden heraf at handle om Erstatning for de smaa Fornærmelser, som norske og skotske Undersaatter paa disse Kanter synes at have tilføjet hinanden. Men, siges der, Kongen kom under Vejr med, at de mere fore med fagre Ord end med Oprigtighed. De søgte ogsaa tilsidst at snige sig vort uden foregaaende Tilladelse af Kongen, tvertimod al Vedtægt baade i ældre og nyere Tider, og havde allerede sat Sejl til, da man merkede at de havde absenteret sig, og Kongen i Hast sendte Brynjulf Jonssøn efter dem. Han indhentede dem, og bragte dem tilbage. Kongen lod dem nu vide, at de til Straf fordi de havde villet tilsidesætte Gesandters almindelige Sædvane, og drage vort uden Orlov, skulde tilbringe hele Vinteren i Norge. Paa denne Maade var det, at Missell blev et ufrivilligt Vidne til Kroningshøjtideligheden. Saa snart Efterretningen herom kom til Skotland, blev der gjort store Ophævelser derover; Kong Alexander beklagede sig for sin Svigerfader, Kongen af England, og denne tilskrev under 23de Marts 1262 Kong Haakon, saavel om at sætte Gesandterne paa fri Fod, som angaaende de øvrige Punkter, der nu vare paa Bane mellem vant og Kong Alexander[1]. Der blev ogsaa klaget over, at Gesandterne skulde være blevne haardt behandlede, eller, som man udtrykte sig, ikke overeensstemmende med kongelig Anstændighed. Denne Beskyldning var dog aabenbar usand, hvilket man allerede kan see deraf, at Missell var tilstede ved Kroningsfesten og det endog, som det synes, paa en af de bedste Pladse, ligesom der vel heller ikke kan være nogen Tvivl om, at han var Kongens Gjest i Bryllups- og Kronings-Gildet[2]. Der nævnes ikke udtrykkeligt, naar de bleve sendte vjeni, men man seer kun, at dette maa være skeet i Løvet af Sommeren 1262, thi der findes et andet Brev fra Kong Henrik til Kong Haakon, dateret 15de November 1262[3], hvori han erkjender Modtagelsen af en Skrivelse fra Kong Haakon, der melder ham at han havde ladet Gesandterne drage frit og uhindret hjem, og at det lige saa lidet
Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/403
Denne siden er korrekturlest
389
1261–1262. Forhandl. med Skotland. Skotske Ges. tilbageh. i Norge.
