skildrer den i et Digt, kaldet Ravnsmaal, med glimrende Farver. „De kampdjerve Skarer“, siger han, „søgte den herlige, tapre Konge lige fra Finnbygderne, medens Jordbeltets (Havets) Vover bare hans sejrsæle Skib heelt fra Gøta-Elven; ingen Fyrste saa paa eet Sted flere Hærmænd samlede; den ædle Konge kunde lukke Landenes Udstrande med Hærskibe og Skjolde. Øges Ild (Guldet) straalede paa den navnkundige Hersker fra de til at skride over Havets Bølger afrettede Søheste; Sverdenes altid straalende Sol skinnede fra de prægtige Skuder om den vise Sejrvinder“. Og senere beder det om Sejladsen, da den prægtige Flaade skred ud paa Havet: „Guldet straalede mod den klare Himmel af de blanke, om Skibene fæstede Skjolde; den gavmilde Fyrstes Skibsflokkes Ferd over Havstrømmene lignede Lyn“[1]. Man man nu end regne noget fra, og skrive det paa det højtravende Digtersprogs Regning, saa er dog saa meget uden for al Tvivl, at Udrustningen bar varet overordentlig stor og prægtig. Hvor mange Skibe Kongen førte fra Norge, siges ikke, men senere berettes det, at da dele Flaaden var samlet i Syderøerne, udgjorde den paa det andet Hundrede af Skibe, altsaa flere end Mi„ og dertil de fleste store og vel bemandede[2]. Vel forvoldt det sig neppe saaledes, som det etsteds siges, at denne Flaade skulde være større og vældigere end nogen anden, der var udgaaen fra Norge, thi den Flaade, som Kong Harald Sigurdssøn førte til England, maa dog have været større, siden den udgjorde 240 Skibe foruden Smaaskuder og Transportskibe; men derimod tør det vel hænde sig, at Kong Haakons Skibe i Gjennemsnit vare større og sterkere bemandede end Haralds. Den skotske Historieskriver Fordun, der plejer at være meget nøjagtig i sine Beretninger fra denne Tid, angiver Antallet af Haakons Skibe til 160, og Krigernes Antal til 20000[3]. Denne Angivelse stemmer godt med Sagaens, og er derfor sikkert rigtig; men derved kommer i Gjennemsnit 125 Mand paa hvert Skib, hvilket maa ansees som en usædvanlig sterk Bemanding, naar man tager i Betragtning, at mange af Skibene vare Ledingsskibe. Folkestyrken var altsaa denne Gang omtrent lige saa stor som paa Kong Haralds Tog, kun var Skibenes Antal noget mindre[4]. Og i alle Fald var Udrustningen saa vældig, at den neppe synes at staa i noget
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 318, 319.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 319.
- ↑ Fordun, X. 15. (II. S 97). „Rex Aco Norvegiæ venit apud Novum castrum de Are cum piraticis suis navibus octies viginti, habentibus intra se viginti millia hominum belligerorum. Antallet 160 er netop „ind paa det andet Hundrede“, som Sagaen siger.
- ↑ Jvfr. ovf. II. S. 322.
