Dette er et af de mange Vidnesbyrd om, hvor nøjagtig Kong Haakons Saga er, og det tjener tillige til, om det skulde behøves, at bortfjerne enhver Skygge af Uvished om Aaret, hvortil Haakons Tog skal henføres. St. Laurentii Dag (10de August) sejlede Haakon fra Ragnvaldsvaag. Han havde nu hørt, at Jon Drottning og Kolbein Aslakssøn vare komne til Syderøerne med de Skibe, der ved hans Afrejse fra Herdle-Vær endnu laa tilbage i Bergen. Det var maaskee denne Efterretning, i Forbindelse med hvad han hørte om Eogans Frafald, der bestemte ham til at skynde sig videre, thi Orknøingerne vare endnu ikke færdige med deres Udrustninger, og han bød derfor dem, saavel som Jarlen, at komme efter snarest muligt. Vinden maa have været særdeles god, thi endnu samme Dag sejlede Kongen forbi Hvarv, det nuværende Cap Wrath, Skotlands nordvestlige Spidse, og lagde om Aftenen ind i en Havn, som vore Forfædre kaldte Halsøvik eller Asleifarvik, og som rimeligviis er en af de flere mindre Bugter søndenfor Cap Wrath[1]. Derfra sejlede han den følgende Dag over til Ljodhuus (Lewis), og siden, rimeligviis Dagen derefter (12te August) til Raunøerne (Roua og Raasa) østenfor Skye, samt ind i Skidsund, d. e. Sundet mellem Skoe og Fastlandet, hvor han lagde sig ved en liden Holme, kaldet Kerlingarstein, eller, som den nu kaldes, Cailleachstone[2]. Her kom Kong Magnus af Man til ham, i Følge med de ovenfor omtalte Høvdinger Erling Ivarssøn, Andres Nikolassøn, Hallvard Rand og Nikolas Tart. Fra Skidsund styrede Kongen til Mylarsund, eller Sundet mellem Mull og Morven. Undervejs mødte han Kong Duggall, der kom paa en letsejlende Skude og bad Kongen skynde sig efter ham saa hurtigt som muligt. Duggall førte Flaaden til Kjarbarø (Kerrera), hvor den Styrke, han havde samlet fra Syderøerne, laa. Her var saaledes den hele store Flaade forsamlet, og det er nu, at Sagaens Forfatter anslaar den til ind paa det andet Hundrede for det meste store og vel bemandede Skibe, eller, som den skotske Historieskriver angiver Antallet, et hundrede og sexti Krigsfartøjer.
Imidlertid undlod den skotske Konge eller Regjering ikke at treffe Forsvars-Anstalter. Besætningerne i flere Borge eller Slotte, hvor man
- ↑ Et Stykke søndenfor Cap Wrath, der af Gaelerne synes at være kaldet Parph, er der en Fjord kaldet Loch Alsynt, der ej maa forvexles med den strax søndenfor liggende Indsø, Loch Assynt; af dette Alsynt kunde nok Halsø-Vik være en norvagiserende Fordrejelse.
- ↑ Ordet cailleach betyder paa Gaelisk en Kjærling, gammel Kvinde. Indløbet til Skidsund, mellem Øen Skye og Lochalsh, kaldes Kyle-Haken, hvilket Navn af nogle antages at være en Levning fra Kong Haakons Tog, som om Sundet skulde have været kaldet Haakonskilen. Dette er dog ikke sandsynligt.
