været saa stor, at de ej saa sin Frelse i andet end at afholde sig fra alle fiendtlige Demonstrationer, eller de maa have heldet til det mod den skotske Konge, eller rettere hans Omgivelser, fiendtligt stemte Parti. Der gik endog senere det Sagn, at endeel misfornøjede skotske Stormænd skulde hemmelig have tilskrevet Kong Haakon, og bedet ham komme til Skotland, lovende at de skulde hjelpe ham mod deres egen Konge. Fordun, der beretter dette, erklærer det for mindre sandsynligt, men et andet Sagn, den samme Sag angaaende, som han ligeledes anfører og erklærer for sandsynligere, er, som det i det følgende skal vises, endnu langt mindre rimeligt, og strax derefter siger han dog, at der visselig gaves flere af Grændseboerne, der skreve til Haakon, og ophidsede ham mod deres rette Herre[1]. Naar man overvejer, hvor skarpt de skotske Magnat-Partier vare udprægede, hvor fiendtligt de stode over for hinanden, og hvor liden Samvittighed de gjorde sig af at begynde Borgerkrig, er det ikke det mindste underligt, om de Misfornøjede paa denne Tid skulde have villet benytte sig af Kong Haakons Nærværelse i Spidsen for en vældig Hær til at kunne styrte deres Modstandere, og at de ogsaa have haft Tilhængere blandt Borgerne i de enkelte Byer. Senere seer man lignende Splittelser mellem Magnaterne endog under Wallaces og Bruces Frihedskrige. Og fornemmelig maatte flere af Smaaherrerne i den vestlige Deel af Landet kunne gjøre Regning paa, ved Kong Haakons Hjelp, at erhverve enten fuldkommen Uafhængighed af den skotske Krone, eller større Frihed end Kong Alexander var tilsinds at ville tilstaa dem. Saaledes nævnes der udtrykkeligt tvende Høvdinger, sandsynligviis af Sumarlides Æt, Angus Mac Donald, Herre til Ila og en Deel af Cantire, og Murchard, Herre til en anden Deel af Cantire, fra hvilke det ansaaes nødvendigt at tage deres Sønner som Gisler, for derved, som man haabede, at sikre sig deres Troskab, hvilket dog ikke lykkedes[2]. Ligeledes var der en Ruaidhri, der paastod at have Arveret til Øen Bule, og som allerede tidligere havde grebet til Vaaben og dræbt mangen Mand, som der siges, hvorfor han var bleven erklæret fredløs i Skot-
- ↑ Fordun, Cap. 16, 17 (II. S. 99, 101) jvfr. Wyntoun VII. 215, fgg.
- ↑ Se Chamberlains Rolls, l. c. S. 367. I Jarlen af Menteths Regnskaber mellem Aarene 1263 og 1266 opføres „til Udgift i Anledning af Angus Macdonalds Søn, som Gissel, i 26 Uger, tilligemed hans Amme og en anden Pige, 79 Sh. 10 Pence, og i E. af Montealto (Mouatt), Sheriffen i Forsars’s Regnskab for 1264: „til Udgifter for Murchards Søn, i 24 Uger, 21 Sh. Det er tydeligt nok af de 23 og 26 Uger, der stemme med den i de foregaaende Regnskaber omtalte Krigstid, at her ikke sigtes til Tiden efter disse Høvdingers nye Underkastelse i 1264, men til Tiden fra Midten af August, da Kong Haakon laa med den norske Flaade paa disse Kanter.
