en Deel Eftergivenhed fra Kirkens Side værd, især hvor man havde med en saa retskaffen og i Sandhed kirkelig sindet Fyrste at bestille, som Haakon. Men under alle Omstændigheder vilde vel Cardinalen, saaledes som Sagerne nu stode, have høstet megen Utak af Paven, om han ved utidig Paastaaelighed eller Fordringsfuldhed havde lagt sig ud med Kongen, og derved bragt denne i et spendt Forhold til Pavestolen. Hans hemmelige Instructioner løde ganske vist paa at behandle Kongen med den størst mulige Lempfældighed og Eftergivenhed, og man skulde derfor fristes til at antage, at hiin Fordring kun var et Kunstgreb, anvendt for at udpresse flere Penge. Kort efter lod Cardinalen Erkebiskoppen, Lydbiskopperne og Chorsbrødrene kalde til sig, berettede dem Resultatet af den Samtale, han efter deres Ønske havde haft med Kongen, og erklærede at Kongen, saa vidt han kunde skjønne, havde større Ret paa sin Side, end de, der fremsatte Fordringerne, og at han for Eftertiden frabad sig al yderligere Anmodning om at gaa deres Erende i dette Stykke, da det nu var hans oprigtige Forsæt at krone Kongen med al den Frihed, der tilkom den kongelige Værdighed.
Forberedelserne til Kroningen bleve nu med Iver og Raskhed tilendebragte. Da der taltes om Dagen, paa hvilken Højtideligheden skulde finde Sted, foreslog Cardinalen en af Apostlernes Festdage (altsaa vel f. Ex. Jacobsmesse, 24de Juli, eller Bartholomæusmesse, 24de August); men Kongen erklærede, at han som en Frænde af St. Olaf helst vilde have Ceremonien paa hans Festdag, den 22de Juli, og derved blev det. Da Sommeren var meget regnfuld, saa at det ikke vel var at tænke paa at beverte de forsamlede Gjester under aaben Himmel, var der Spørgsmaal om et passeligt Locale, hvor en saa stor Mængde kunde bevertes under Tag. Thi Kongsgaarden, hvis Udvidelse eller Gjenopførelse af Steen Kong Haakon havde paabegyndt, var endnu, som det synes, ikke fuldfærdig, og man havde derfor lidet Rum at raade over. Nogle foresloge de tvende Træhaller i Kongsgaarden, (sandsynligviis opførte af Kong Inge), men Kongen fandt dem for smaa. Endelig valgte han et stort Skuur, som han havde ladet hygge nede ved Landingsstedet, for at tjene til Naust, 90 Alen langt og 60 Alen bredt. „Her“, sagde han, til Cardinalen, der var med ham at tage det i Øjesyn, „foreslaar jeg at holde Gildet, for at vi kunne have desto flere Folk om os.“ Cardinalen erklærede dette ubetinget for det bedste af alle hidtil fremsatte Forslag, og Kongen lod nu Skuret indrette og smykke til Festen saa prægtigt som muligt, med Tapeter og andre Prydelser. Fra Kongsgaarden til Christkirken indrettedes der en med udspendt rødt og grønt Klæde oventil og paa Siderne dækket Gang, ligesom der i Kongs-
