Sygeleje, blev hans Liig begravet i dette Klosters Kirke, og Munkene lagde endog et Teppe over hans Grav, sigende at han var hellig[1].
Kongen sendte nu, da Vinden var mindre gunstig for de større Skibe, Andres Port med endeel mindre let sejlende Fartøjer for at paaskynde Indtagelsen af Rothsay. Men allerede undervejs mødte Andres nogle, som kom derfra, og meldte at Slottets Besætning havde overgivet sig imod fri Afmarsch. Blandt Sejrherrerne var ogsaa den ovenfor omtalte Ruaidhri, der paastod at have Arveret til Bute. Da de bortdragende vare komne et Stokke paa Vejen, satte Ruaidhri efter dem, indhentede dem, og dræbte ni af dem, idet han sagde at han for sin Part ikke havde lovet dem nogen Grid. Saa vidt man kan see, blev ikke denne Nidingsdaad straffet som den burde, tvert imod forlenede Haakon siden efter Ruaidhri med Beite. Fra denne Ø, der ligger ganske tæt ved Fastlandet og behersker Indløbet til Clyde-Fjorden, gjorde Nordmændene Strejftog ind i Landet, og brændte flere Landsbyer og Gaarde. Ruaidhri strejfede om paa sin egen Haand, og anrettede end større Ødelæggelser end de Norske[2].
Medens Kong Haakon laa her ved Gude, hvorfra der kun er et kort Stykke Vej over til Irlands Nordkyst, var det, at der, som vi ovenfor have nævnt, kom Udsendinger til ham fra Irerne, der lode ham melde, at de vare beredte til at give sig under ham, hvis han vilde komme og befrie dem fra Englændernes trykkende Herredømme. Den nærmere Sammenhæng hermed kjendes ikke; man veed saaledes ikke, fra hvilken Kant af Irland denne Anmodning nærmest gik ud, eller hvorvidt der just nu var indtruffet noget særdeles i Landet selv, som kunde give Anledning dertil. Men man behøver kun at vide, at Irerne til enhver Tid hadede deres engelske Herrer og intet heller ønskede, end at kunne afkaste deres Aag, for at finde det begribeligt, at den blotte Efterretning om at den mægtige norske Konge var ankommen med en betydelig Flaade for at krige mod den engelske Konges Svigersøn, var Anledning nok for dem til at bygge allehaande Forhaabninger derpaa, saa meget mere som de vidste, at Norges Konger tidligere havde søgt at vinde Besiddelser paa Irland, og navnlig Kong Haakons nuværende Tog maatte vække levende Erindringer om Magnus Barfods Tog for over 160 Aar tilbage. Man behøver ikke engang at opstille den For-
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 320. Cistercienserklostret kaldes her, som sædvanligt i vore Sagaer, et Graamunkekloster, uden at dog Navnet nævnes; men da der ikke var andre Klostre paa hele Cantire end Sandal eller Sadal, er det klart, at det er dette, som menes.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 321.
