og Paal Sum Disse traf Kong Alexander i Kjøbstaden Norge eller Roar[1]. Han tog meget venligt imod dem og ytrede den største Beredvillighed til at indgaa Forlig, men sagde, at han dog først maatte raadføre sig med sine højt-betroede Mænd om de nærmere Betingelser; naar dette var skeet, skulde han strax sende Kong Haakon Bud. Med denne Besked vendte Gesandterne tilbage igjen til Kongen, der imidlertid havde begivet sig til Bute. Dagen efter kom den skotske Konges Gesandter. Kong Haakon forelagde dem en skriftlig Fortegnelse paa alle de Øer vestenfor Skotland, som han tilegnede sig, og som synes at have været alle Øerne, kun med yderst faa Undtagelser. Men Kong Alexander havde ligeledes medgivet sine Gesandter en Fortegnelse paa dem, han ej vilde afstaa, og dette var Øerne indenfor Cantire, eller ved Indløbet til Clydefjorden, fornemmelig Arran, Bute, og Kumrøerne. Dette kunde ogsaa lade sig høre, thi det maatte være højst ubelejligt og utaaleligt for den skotske Konge, at vide disse Øer, der beherskede Indgangen til en dyb Fjord, hvorfra man kunde komme lige ind i Hjertet af Landet, i en fremmed Magts Hænder, og man maa erkjende, at det var en betydelig Nedstemmen af Fordringerne, naar han opgav Fordringen paa alle de andre Øer, som han for faa kort Tid siden havde viist sig saa lysten efter at erhverve. Men Sagen var den, at han ikke meente det oprigtigt med de foregivne Freds-Underhandlinger. For ham gjaldt det kun at hale Tiden ud, indtil at Høststormene, der paa den Kant ere faa voldsomme, begyndte, og enten ødelagde Kong Haakons Flaade, eller nødte den til at drage bort. Herom synes han endog at have givet sine Gesandter de behørige Instruxer, thi uagtet der nu kun stod saa lidet imellem, og det endogsaa er sandsynligt, at Kong Haakon omsider vilde have givet efter for den skotske Konges billige Fordring, faa blev der dog intet Forlig af, og de skotske Gesandter vendte omsider tilbage, uden at noget var udrettet. Da Vejrliget allerede begyndte at blive haardere, lagde Kongen den 8de Septbr., længere ind, mellem store Kumrø og Landskabet Cuningham, strax søndenfor Flekken Largs, vel ogsaa for at true med en Landgang paa Fastlandet, hvis der ej blev Alvor af Fredsslutningen. Dog ankom der fremdeles Sendebud fra Kong Alexander, forsikrende at denne ønskede Fred, og der blev berammet et nyt Møde, et Stykke ind i Landet (ved Kilbirnie?),
- ↑ Saaledes i et Sagabrudstykke, „Norar“ hos P. Claussøn og i den stockh. Codex; dette kan umuligt være Nairn strax østenfor Inverness, som flere have paastaaet, thi deels seer man at Kong Alexander var ganske nær ved Krigsskuepladsen, deels vilde vel neppe de norske Gesandter have vovet sig derhen tvers igjennem Højlandene. Hele Sammenhængen viser, at det maa søges langt nærmere, og vi maa da netop gjette paa Sum der kaldtes „den nye Borg ved Ayr“, Newton of Ayr, og maaskee i daglig Tale New Ayr.
