Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/425

Denne siden er korrekturlest
411
1263. Stilstanden opsagt.

hvortil der paa Haakons Vegne indfandt sig Biskopper og Lendermænd, og fra skotsk Side en Deel Riddere og Munke. Der blev talt meget længe, frem og tilbage, uden at man kunde komme til Enighed, og da det leed ud paa Dagen, samlede der sig en saa foruroligende Mængde Folk fra Omegnen til det Sted, hvor Mødet holdtes, at de norske Gesandter ikke længer troede sig sikre, men droge ned til Skibene og vendte tilbage til Kong Haakon, meldende ham, hvorledes det var gaaet dem. De fleste tilskyndede nu Kongen at opsige Stilstanden og begynde Fiendtligheder paany, saameget mere som man allerede begyndte at lide Mangel paa Levnetsmidler, da man nemlig i al denne Uvirksomheds-Tid ikke havde kunnet herje. Kongen sendte derfor en af sine Hirdmænd, ved Navn Kolbein Ridder, til Skotekongen for at overbringe denne hans Stilstandsbrev og fordre Kong Haakons tilbage, samt foreslaa ham, at de selv skulde møde hinanden med hele deres Styrke paa begge Sider, og da først tales mundtligt ved, idet de tillige havde deres bedste Mænd paa Raad med sig, for om muligt at opnaa Forlig, men, hvis dette ikke lykkedes, at holde et Slag og lade Gud raade for Sejren. Da Kolbein fremsatte dette Forslag for Kong Alexander, ytrede han at han ikke var saa utilbøjelig til at levere Kong Haakon et Slag, dog gav han ingen bestemt Erklæring. Tilsidst blev Kolbein keed af at vente, afleverede Kong Alexanders Brev, fik Kong Haakons i Stedet, og vendte tilbage igjen til Kong Haakon. Saaledes var nu Stilstanden opsagt, og for at Kolbein ingen Overlast skulde lide paa Tilbagevejen, lod Skotekongen ham ledsage af tvende Munke. Kolbein meldte Kong Haakon, hvorledes det var gaaet ham, og tilføjede at Eogan af Argyll indstændigt havde fraraadet Kong Alexander at stride mod Nordmændene. Kong Haakon blev meget ærgerlig over alle disse Udflugter, og bad Munkene, der vendte tilbage, at hilse deres Konge, at han nok snart skulde prøve Styrke med ham[1].

47. Fiendtlighederne begynde paany. Egnene om Clydefjorden herjes. En heftig Storm forvolder Haakons Flaade betydelig Skade. Trefning ved Largs. Kong Haakons Tilbagetog til Orknøerne.


Kong Haakon skred saaledes paany til Fiendtligheder, og sendte ikke mindre end 60 Skibe, deels norske, deels syderøiske, under Anførsel af Kong Duggall, hans Broder Alan, Angus af Ila og Murchard af Cantire, samt

  1. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 322. Ogsaa her er P. Claussøn udførligere og tydeligere.