Vigleik Provstesøn og Ivar Holm, ind i Skibe-Fjorden (Loch Long), for at herje de rige Egne mellem Clyde og Forth, medens han selv beredede sig til at gjøre Landgang ved Largs og møde den skotske Hovedhær. De oven nævnte Anførere løb ind i Loch Long, og lode derfra deres Baade drage over det smale Tarbet-Ejd til den nordlige Deel af Indsøen Loch Lomond, i Landskabet eller Jarldømmet Lennox[1]. Denne Indsø, med dens mange veldyrkede Øer og smilende Breder, har altid været regnet blandt Skotlands smukkeste Steder, ligesom det hele Landskab allerede paa den Tid var velbebygget og folkerigt. Det leed nu stor Overlast, thi de norske og syderøiske Krigere ødelagde ej alene Øerne, men ogsaa hele Bygden rundt om Vandet med Ild og Sverd, og Alan Mac Ruaidhri, Duggalls Broder, strejfede endog næsten tvers over hele denne smale Deel af Skotland til den anden Side, dræbte en Mængde Folk, tog mange hundrede Stykker Kvæg, og øvede ellers meget Hærverk. Det var saaledes ikke overflødigt, at man ogsaa havde sørget for at forsterke Stirlings Besætning, skjønt det ligger paa Østsiden, inderst ved Forth-Fjorden; thi sandsynligviis var det kun denne Besætning, der afholdt Alan fra at trænge lige frem til Edinburgh. Siden vendte Nordmændene tilbage til deres Skibe. Men her bleve de overfaldne af en heftig Storm, den samme, der ogsaa hjemsøgte Hovedflaaden, og rasede i to Dage (1ste og 2den October), saaledes som det nedenfor skal berettes. Ikke færre end ti Skibe dreve paa Land for dem og knustes. Derhos blev den ene af deres Anførere, Ivar Holm, pludselig syg og døde. Alan kom dog heldigt til Skibene med det røvede Kvæg, som han deelte ligt mellem Nordmændene og Syderøingerne[2].
Det var just nu kort efter Jevndøgns-Tiden, og Høststormenes Tid, som Skoterne med saa megen Længsel imødesaa, var allerede begyndt. Mandagen efter Michelsmesse, der selv faldt paa en Løverdag, udbrød der ved Kumrø, hvor Hovedflaaden laa, en forfærdelig Storm med Regn og Ilinger (1ste Octbr.). Den begyndte allerede om Natten, længe førend det endnu var lyst. En stor Kogg (Transportskib) kom.drivende lige ned forud mod Kongens Skib, slog Gallionen af, og hagede sig fast i Ankertouget; i al Hast maatte alle skynde sig op, kaste Klæderne paa sig og slaa Tjeldingerne ned; Kongen lod Koggens Ankertoug kappe, hvorved man blev klar af den, idet den drev ud mod Øen, men paa Kongens Skib maatte man hele den øvrige Deel af Natten ligge uden Tjeld. Da det dagede og Floden begyndte, vendte Vinden sig, og Koggen drev ind paa Land, hvor den blev staaende; ligeledes drev et af Krigsskibene, saavel
