gaardens Gaardsrum var udspendt Telte, saa at man overalt kunde gaa fra den ene Deel af Bygningen til den anden, uden at forulempes af den vedholdende Regn. Medens disse Forberedelser stode paa, indviede Cardinalen, efter Kongens Anmodning, (2den Juli) den nye Apostelkirke af Steen, der skulde træde i Stedet for den ældre af Træ, som Kong Inge havde gjenopført tilligemed Kongsgaarden, efter at Baglerne havde opbrændt den i 1207[1]. Kong Haakon, der ombyggede eller udvidede Kongsgaarden, har altsaa, som man seer, fornemmelig ladet det være sig magtpaaliggende at ombygge Apostelkirken, Kongsgaardens Capel, siden den allerede var saa vidt færdig, at den kunde indvies, medens de egentlige Vaaningshuse endnu aabenbart vare i den gamle Skik, eller de nye ikke færdigbyggede.
De anseede Mænd, der efter Kongens Indbydelse vare tilstede for at overvære Højtideligheden, vare foruden Landets egne fem Biskopper ogsaa Biskop Henrik af Hole paa Island, Botulfs Efterfølger, om hvilken mere nedenfor; ti Abbeder, Erkediaconerne, Provsterne og de fleste Chorsbrødre fra alle Biskopsstolerne; af Lagmænd, foruden Kongens egne Sønner og Knur Jarl, Lendermændene Gaut Jonssøn, Lodin Gunnessøn, Jon Trottning, Sigurd Biskopssøn, Peter i Giske, Gunnar Kongsfrænde, Munaan Biskopssøn, Finn Gautssøn og Brynjulf Jonssøn; fem Lagmænd, de kongelige Stallarer, Sysselmændene, Hirdstjorerne med hele Hirden, og de bedste Bønder af hvert Fylke. Ogsaa skal en heel Deel Udlændinger have været tilstede. Merkeligt nok, var Jarlen af Orknø ikke nærværende, uagtet Jon Jarl tidligere havde været tilstede ved Hyldingen, heller ikke nogen af Syderøernes Høvdinger.
Olafsdagen indtraf paa en Mandag. Om Morgenen blev der sunget Tider over hele Byen, hvorfor der blæstes til almindeligt Møde ude paa Christkirkegaarden. Derpaa begyndte Processionen fra Kongsgaarden under den før omtalte af udspendt Klæde indrettede, bedækkede Gang. I Spidsen gik 80 fuldt udrustede Hirdmænd, to og to efter hinanden, for at rydde Vejen. Derpaa fulgte Merkesmændene, hver med sit Banner, derpaa Skutilsvendene og Sysselmændene, smukt klædte, fremdeles to og to; end videre flere Lendermænd med prægtige Sverd. Derpaa fulgte fire Lendermænd, der bare imellem sig et Tavlbord, hvorpaa hele Indvielsesdragten og Kongeskrudet hvilede. Efter dem kom Sigurd Kongssøn og Munaan Biskopssøn, bærende hver en Rigesvaand (Scepter) af Sølv, paa den ene et Guldkors, paa den anden en Guldørn. Næst dem gik Kong Haakon den unge, bærende Kronen, og Knut Jarl, bæ-
- ↑ Jvfr. ovenf. III. S. 545. Sturlunga Saga VII. 46.
