Havn, hvorfra han siden lod den paa Toget til Lennox afdøde Ivar Holms Liig bringe ind til Bute og begrave der[1].
Saadan var Sammenhængen med det bekjendte Slag ved Largs, hvilket vel var overordentlig ærefuldt for Nordmændene, der havde sejret mod en mangedobbelt Overmagt, men dog hverken var af den Vigtighed og Betydning, eller havde det Udfald, som de fleste skotske Historieskrivere have tillagt det. Sagaens Beretning derom indeholder faa mange indre Beviser paa Nøjagtighed og Sanddruhed, at vi fuldkommen kunne stole paa den; den grunder sig paa Øjevidners og Deeltageres Vidnesbyrd, medens derimod de skotske Fortællinger alle ere optegnede i en sildigere Tid, og kun støtte sig til ufuldstændige Annal-Notiser, ud fyldte med løse Sagn. Det var i det mindste fra norsk Side intet Hovedslag, kun en Trefning mellem en enkelt Afdeling, og den skotske Hær. Kongen havde vistnok lidt stor Skade af Stormen, saaledes at hans Folk endog, som vi have seet, troede at der var Trolddom med i Spillet, og Skoterne derimod gave deres Skytshelgeninde, den hellige Dronning Margrete, Æren for at være kommen dem til Hjelp[2]. Men hvor stor Skaden end var, saa kunde den dog i sig selv ikke have saa meget at betyde; thi i det højeste vare kun fire Skibe ganske tilintetgjorte, de øvrige havde maaskee lidt meget, men vare dog frelste, og kun en liden Deel af Mandskabet var dræbt eller omkommet. Det kan umuligt forholde sig saaledes, som Fordun siger, „at Skibene stødte mod hinanden, eller mod Landet og paa Skær, saa at Folk i Tusendviis styrtede i Havet og opdyngedes af de salte Bølger, medens de, som uskadte kom i Land, strax bleve angrebne af de Skotske, overmandede, drevne paa Flugten, og ud i Havet, hvor de druknede, blandt hvilke Tusender af Dræbte der ogsaa var en fornem Nordmand, Kong Haakons Frænde, en mægtig og tapper Mand, hvis Tab Kongen begræd“[3]. Hvis noget saadant havde hændt, da vilde nok Sagaen have talt ganske anderledes derom. Den vilde have beklaget Tabet af saa mange
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 324–326. Fordun, X. 15, 16. Han angiver her fremdeles urigtig Dagen, nemlig Mariemesse sidere, 8de Sept„ samme Dag, Haakon lagde sig under Kumrø; den melrosiske Krønike har derimod rigtigt 3die Dag efter Michelsmesse.
- ↑ Se Fordun, l. c. Fordun anfører endog en Drøm, som den skotske Ridder John Wemys skal have haft, nemlig at den hellige Dronning Margrete aabenbarede sig for ham med sin Mand og sine Sønner, sigende at hun ilede til Largs for at forsvare Riget, der af Gud var hende anbefalet.
- ↑ Maaskee her sigtes til Visens „Olaf Arnfinnssøn“, se nedenfor S. 420, 424. Stuart-Ætten roste sig af, at Alexander Stuart i Slaget ved Largs med egen Haand skulde have dræbt „Elsfrid“, Kong Haakons Frænde og fornemste Anfører, se Wharton, Angl. sacr. I. 687.
