og disse Ord vilde have passet, om endog den ødelæggende Storm slet ikke var indtruffen, og han kun havde befalet Tilbagetoget, fordi Vinteren nærmede sig.
Kong Haakon forlod altsaa disse Farvande som Sejrherre, og det forholder sig aldeles rigtigt, som Sagaen ytrer, at han paa dette Tog havde gjenvundet alle de Besiddelser, Kong Magnus Barfot i sin Tid havde erobret. Han styrede ogsaa med dem, som han fandt for godt, uden at nogen gjorde ham Retten dertil stridig. Bure overdrog han til Ruaidhri, og Arran til Murchard[1]. Kastellet paa Sydspidsen af Cantire, som Guthorm Bakkakolv havde haft Befaling over, gav han Kong Duggall, hvis Ættebesiddelser laa her. Fra Lamlash drog han, den samme Vej, han var kommen, sønden om Arran til Sandø, og forbi Cantires Sydspidse til Gudø[2], og derfra til Ilasund, hvor han blev liggende i to Nætter (12te til 14de October), og udskrev af Øen Ilas Indbyggere en Contribution af 360 Stykker Kvæg, hvoraf dog noget skulde udredes i Smør og Ost; fra Ilasund sejlede han Søndag den 14de October videre mod Nord, men fik atter en faa heftig Storm med Søtaager, at kun faa af Skibene beholdt Sejlene hele; dog kom han i Behold til Kjarbarø. Her lod han sende Bud efter Eogan, som dog ikke indfandt sig, tvert imod fik Kongen vide, at Eogans Mænd havde hugget Strandhug paa Mull, og dræbt saavel nogle af Øens Indbyggere, som to eller tre Nordmænd. Saaledes havde da Eogan nu aabenbart taget Kong Alexanders Parti. Fra Kjarbarø sejlede Kongen til Mull-Kalv, hvor han blev liggende i nogle Dage. Her skiltes han fra Duggall og hans Broder Alan, hvilke han nu overdrog de Besiddelser, som Eogan før havde haft. Kong Magnus af Man og de øvrige Syderøinger vare tidligere dragne hjem. Fra Mull-Kalv sejlede Kongen til Raunøerne, hvor han fandt de Skibe liggende, som han havde givet Tilladelse at drage hjem til Norge, men som endnu ikke vare komne videre; der laa ogsaa Bonden Balte fra Hjaltland tilligemed nogle Folk, han havde sendt forud til Orknø, rimeligviis for at melde sin nær forestaaende Ankomst. Fra Raunøerne vilde han sejle lige mod Nord, men Modvind nødte ham til at lægge ind i Vestrefjord (Loch Snizort) paa Skye, og forblive der i nogle Dage, saa at han maatte udskrive Contribution af Øens Indbyggere. Endelig fik han saa vidt Bør, at han kunde drage videre, og kom forbi Hvarv (Cap Wrath). Men strax efter, da han kom udenfor Diurnes, blev det blikstille, saa at han maatte lægge
