hans Folk bragte ham nogle Skoter, som de havde grebet. Han gav dem alle fri, og sendte dem op i Bygden, paa een nær, mod det Løfte, at de skulde komme ned til ham igjen med en Deel Slagt, derfor blev hiin ene tilbageholdt som Gissel. Senere ud paa Dagen roede ni Mand fra et af Skibene til Land for at hente Vand. Men ikke længe efter hørte man et Skrig. En Deel Folk roede til, og saa nu at Skoterne havde overfaldt hine; da de vare ganske vaabenløse, kunde de ikke tænke paa at forsvare sig, og heller ikke kunde de komme bort, da Baaden var fjæret op; Skoterne havde saaledes dræbt syv af dem, og kun to, der haardt saarede havde styrtet sig i Vandet, bleve tagne op og frelste af deres Landsmænd. Ved at see Nordmændene nærme sig, flygtede Skoterne til Skogs, og Nordmændene toge deres faldne Kammeraters Liig med sig. Kongen tog dog ingen Hevn over Gisselen, men lod ham sætte i Land og slippe løs[1].
Mandagen den 29de October sejlede Kong Haakon fra Goafjord over Pettlandsfjorden. I denne urolige Fjord var Søgangen saa voldsom, at et Skib fra Ryfylke forgik med hele Besætningen. Jon af Hestbø[2] drev østover, og var nær kommet i den saakaldte Svelg[3], en Hvirvel eller Malstrøm, der endnu frygtes af de Søfarende, men slap dog heldigt fra den, og lod nu, siden han havde forfejlet Øerne, Coursen staa lige til Norge. Kongen kom om Natten til et Sund strax nordenfor Aasmundsvaag paa Vaage (maaskee ved Flatø), og lagde siden ind i Ragnvaldsvaag. Her samlede ogsaa de fleste øvrige Skibe sig til Hovedflaaden, for saa vidt som de ikke allerede havde taget Vejen hjem til Norge, thi en Deel havde virkelig faaet Hjemlov, og mange rejste endog uden Tilladelse. Kongen havde nemlig ytret, at han, saa snart han var kommen til Øerne, vilde sejle hjem til Norge, og derfor tænkte vel flere som saa, at det ikke var saa farligt, om de sejlede paa egen Haand. Men da Vejret blev haardere, og gunstig Vind aldrig vilde komme, besluttede Kongen at overvintre paa Orknøerne med tyve Skibe. Alle de øvrige fik Tilladelse til at drage hjem. Dog maatte Lendermændene blive hos ham, undtagen Eiliv af Naustdal, der allerede var sejlet østover; ligeledes bleve de fleste andre mere anseede Mænd tilbage hos ham. Det var dog vel neppe det stormfulde Vejr og den sildige
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 327.
- ↑ Denne Jon af Hestbø har maaskee været en Søn af Lendermanden Baard i Hestbø, der ogsaa var med paa Toget.
- ↑ Svelgen kaldes nu Swelchie, og antages at være i Nærheden af de saakaldte Pentland-Skerries. Om denne „Svelg“ havde vore Forfædre det Sagn, at den frembragtes ved Frodes Kvern „Grotta“, der her var sunken ned, og altid gik rundt og malede Salt, se ovenfor I. 1. S. 219.
