Aarstid alene, som bragte Kongen til at tage den Beslutning, at overvintre paa Orknøerne. Han vilde sikkert ogsaa være i Skotlands umiddelbare Nærhed, for at forsvare de Erhvervelser eller rettere Tilbage-Erobringer, han paa Toget havde gjort, om Skotekongen muligviis endnu om Vinteren, eller tidligt den følgende Vaar, førend endnu Skive kunde komme fra Norge, skulde ville gjøre nye Erobringsforsøg. Derimod kan man ikke antage, at det var hans Hensigt at gjøre noget nyt Tog til Syderøerne, hvis Kong Alexander lod dem være i Fred. Der nævnes heller ikke det mindste om noget saadant. Han havde udrettet hvad han vilde: alle Øerne tilligemed Cantire adløde nu hans Herredømme. Det var ikke hans Plan, at gjøre Erobringer, men kun at beholde, hvad han havde og hvad der fra Magnus Barfots Tid retmæssigt hørte under Norges Krone. Det hørte ikke til hine Tiders Statskunst, at sætte sig i Besiddelse af Landstrækninger, for siden kun at benytte dem som „materielle Garantier“, og uden at tænke paa i Længden at beholde dem. Øjemedet med Toget var altsaa i Kongens og hans Mænds Øjne opnaaet. Det faldt dem vist ikke ind at betragte Toget som forfejlet, eller det ved Largs forefaldne som et Uheld i anden Forstand, end at Skibenes Beskadigelse og Stranding medførte et betydeligt Pengetab; thi Slaget med Skoterne var en fuldstændig og for Nordmændene meget glimrende Sejr. Det vilde sikkert have forundret dem saare meget, om de havde kunnet læse, hvad Skoterne siden skreve om dem, at de skulde have lidt et Nederlag, og mistet Tusender af Folk. Selv vidste de intet om en saadan Nød, men betragtede sig som Sejrherrer, der fuldstændigt havde udført hvad der her skulde skee, og som derfor ikke havde mere der at gjøre[1].
Kongen lod nu skrive Breve til Norge om Regjeringens Ordning i hans Fraværelse, og lod derpaa, strax efter Allehelgensdag (1ste November), sit Skib føre over til Medallandshavn (Midland Harbour)[2], hvor det tilligemed flere skulde sættes paa Land. Han blev den Dag tilbage paa Ragnvaldsø, og begav sig derfra lige ind til Kirkevaag, upaatvivleligt over Skalpeid. Skibsstyrerne havde nu meget travlt med at tilsee sine Skibe, der skulde sættes op, deels i Medallandshavn, deels inde ved Skalpeid. Kong Haakon selv reed Løverdagen den 10de November ud til Medallandshavn, skjønt han allerede var meget syg, tilbragte Natten ombord paa sit Skib og lod den følgende Dag, der tillige var St. Martins Dag, synge Messe for sig paa Land. Han be-
