rende Kroningssverdet[1]. Endelig kom Kong Haakon selv, ført af Erkebiskop Sigurd og to andre Biskopper. Ved Porten til Kongsgaarden, hvorfra man synes at være kommen umiddelbart ind paa Kirkegaarden, modtoges Kongen af en Procession af Gejstlige, der strax istemmede Responsoriet „ecce mitto angelum meum“, og førte Toget til Kirken. I Kirkedøren stod Cardinalen med tvende Biskopper og sine Klerke; istemmende en ny Sang, fulgte de Kongen op til Alteret. Derpaa blev der sunget Messe, og Kroningen foregik nu med de sædvanlige Ceremonier. Til denne hørte da ogsaa en Kronings-Ed, men da den ikke udtrykkeligt omtales, kan der ej have været noget synderligt ved den at bemerke, og den er saaledes rimeligviis kun aflagt i almindelige Udtryk. Da Messen var til Ende, vendte Kongen tilbage til sit Herberge, fremdeles ledsaget af Erkebiskoppen og de tvende Biskopper, der sang Lovsange til Gud, hvorefter Kongen afførte sig Vielsesklæderne[2], og iførte sig det egentlige Kongeskrud, idet han fremdeles beholdt Kronen paa Hovedet og bar den hele Dagen. Siden gik han med sit Følge ned til Festhallen. Ved den lille Christkirke mødte han Cardinalen, der sluttede sig til ham, og gik ved hans Side den øvrige Deel af Vejen. Hele Folkeskaren fulgte bagefter. Det til Festhall indrettede Naust saa nu nok saa prægtigt ud; det var overalt behængt med farvet Klæde, og paa Bænkene laa smukke Hynder, betrukne med Peld og guldindvirket Silke. Kongen tog Plads i sit Højsæde, der var anbragt paa den nordre Side ved de indre Stave, paa hans højre Side sad Cardinalen, dernæst Erkebiskoppen, saa Biskoppen af Bergen, derefter de øvrige Biskopper, og fremdeles, lige ned til den Vegg, der vendte ned mod Søen, Abbederne, Priorerne, Provsterne og de øvrige Gejstlige. Paa Kongens venstre Side sad Dronningen, dernæst hendes Moder, Hertuginde Ragnhild, derefter Kongens egtefødde Datter, Christina, og hans naturlige Datter, Fru Cecilia, hvis Mand, Hr. Gregorius, Aaret forud var død; derefter Hertug Skules Datter, Fru Ragndid, sandsynligviis paa denne Tid Abbedisse i Reins Kloster[3], saa de øvrige Abbedisser, og endelig de andre fornemme tilstedeværende Damer. Lige overfor Kongens Højsæde var et andet, hvor hans Søn, Kong Haakon den unge sad tilligemed Knut Jarl og Sigurd Kongssøn; til begge Sider fra dem sad Lendermændene. I den sydlige Deel af Hallen stode tretten Rader Borde
- ↑ Saaledes Flatøbogen og de øvrige bedre Codices. Cod. Frisianus har „vigslugull“, Kroningsringen, hvilket aabenbart er urigtigt.
- ↑ Disse bestode fornemmelig i den saakaldte Dalmatica, der egentlig var et gejstligt Klædebond, og derfor kun skulde bæres under selve Kronings- eller Indvielses-Akten. Det var en lang, hvid, linned Talar.
- ↑ Se ovenf. III. S. 981.
