Det er ovenfor nævnt, at efter de skotske Beretninger skal Kong Haakon have modtaget skriftlig Opfordring fra flere af Skotlands Magnater om at komme til Landet og bekrige Kong Alexander. Den skotske Historieskriver Fordun siger, at efter eet Sagn skulde Kong Haakon før sin Død have sendt disse Breve til Kong Alexander, for at han kunde tage sig vare for de Forrædere, der omgave ham: han erklærer dog dette Sagn for usandsynligt, og volder det for rigtigere, hvad andre berettede, at Nordmændene efter Kong Haakons Død under Kongens Segl tilskreve ham et Brev, hvori de advarede ham for visse mægtige Mænd i Landet, uden at dog denne Beskyldning var grundet, men kun for at han i sin Harme skulde afstraffe dem, og hans egen Magt derved saaledes svækkes, at han og hans Rige let kunde blive undertvunget[1]. Begge Beretninger synes i denne Skikkelse lidet rimelige; imidlertid maa der dog vel ligge noget til Grund derfor, og naar man seer hen til den særdeles Uvilje, hvormed Biskop Henrik og Konster Askatin bleve modtagne, saa fristes man til at tro, at de enten selv medbragte det her omtalte Brev, hvad nu dets Indhold kan have været, eller at Brevet tidligere har været affærdiget, saa at Gesandterne netop indtraf, da Forbitrelsen derover var stegen til det højeste. At flere af de skotske Stormænd maa være blevne compromitterede, synes utvivlsomt; men Nordmændene handlede uklogt ved at lade det komme dertil, uden forud at være sikre paa, at de Misfornøjede vare sterke nok til at begynde en aabenbar; Opstand. Thi ellers vilde de kun blive nødsagede til at anstille sig saameget mere loyale, og vise saa meget større Iver for deres Konges Interesser. Og dette blev nu ogsaa Tilfældet. Der synes nu kun een Vilje at have besjælet alle Skoterne, den at tage Hevn for Nordmændenes Angreb, og erobre Øerne. Byerne forstrakte Kongen med Pengelaan, ej alene til Udrustninger, men ogsaa til at kjøbe Tilhængere paa Øerne[2]. Der blev gjort betydelige Udrustninger, fornemmelig, som det heed, imod Kong Magnus paa Man. Da han hørte, hvilket Uvejr der truede ham, og vidste at Nordmændenes Flaade nu hverken var sterk nok eller nær nok til at understøtte ham, blev han overmaade bange, og lod strax ved Gesandter anholde om Grid, for at han siden personligt kunde indfinde sig hos Kongen og underhandle. Alexander tilstod ham Grid, men fortsatte dog
- ↑ Fordun, X. 16. Ogsaa Wyntoun taler herom, VII. X. 215–234.
- ↑ Man seer saaledes, at Staden Perth laante Kongen 50 Pund, hvoraf de 10 udbetaltes af Sheriffen i Perth til en Christinus af Ila, der saaledes maa have været en mægtig Mand, hvis Hengivenhed Kongen vilde sikre sig. De øvrige Byer have vistnok ogsaa skaffet Penge lige saavel som Perth. Se Sheriffen, John de Cambrun’s Regnskab i de oven omtalte Chamberlains Rolls.
