terne kom til Skotland noget efter Reginald, altsaa rimeligviis i Begyndelsen af Sommeren eller i Juni Maaned, udfærdigedes dog den definitive Freds-Act allerede Fredagen efter Petersmesse, eller 2den Juli samme Aar.
Denne merkelige Tractat, der skilte Norge ved Man og Syderøerne, og som endog i den Artikel, der skulde give et Slags Erstatning derfor, indeholdt den første Spire til de Forhold, som to hundrede Aar derefter ledede til at ogsaa Orknøerne og Hjaltland gik tabt for Norge, lyder i det væsentligste saaledes:
„For at Visheden om det Nærværende altid skal kunne give klar og tydelig Erindring om det Forbigangne, gjøres herved vitterligt, at Aar efter Guds Byrd 1266, Fredagen næst efter Apostlerne Petri og Pauli Fest, blev i Prædikebrødrenes (Dominicanernes) Kirke ved Perth, denne Overeenskomst og endelige Forligelse afsluttet, for med Guds Bistand at bilægge og gjøre Ende paa Tvistemaal, Klager, Skadetilføjelser, Fornærmelser og Uenigheder angaaende Øerne Man og Syderøerne, samt de dertil hørende Rettigheder, mellem de gjeve og berømmelige Fyrster, Herr Magnus den 4de af Guds Naade Norges Konge ved hans offentlige Sendebud, de Herrer Askatin, hans Kansler, og „Andres Nikolassøn, hans Lendermand, dertil særskilt beskikkede og lovligt befuldmægtigede, samt fremmødende paa oven nævnte Sted, fra den ene Side; og Herr Alexander den 3die af samme Naade Skotlands Konge, personligen fremmødende sammesteds med gejstlige og verdslige Herrer, sit Riges Ældste, paa den anden Side, under denne Form, nemlig:
At bemeldte Herr Magnus, Norges Konge, som Fredens Ven og Retfærdighedens Hævder, til des større Overholdelse af den Gud skyldige Ærefrygt og gjensidig Kjærlighed og Fred, saavel som for at fjerne Sjælenes Fare og des snarere at forebygge Mennesketab, efter bemeldte Herr Alexanders, Skotlands Konges, Anmodning og til hans Ære, ved bemeldte forstandige Herrer, Kansler Askatin og Lendermand Andres Nikolassøn, som af Kongen selv have modtaget uindskrænket Fuldmagt til derom at slutte Overeenskomst, venskabeligt og forligeligt afstod, oplod og frasagde sig, baade hvad Besiddelser og Fordringer angaar, for sig og sine Arvinger, til bemeldte Herr Alexander; Skoterne Konge og hans Arvinger at eje, nyde og besidde til evig Tid, Man tilligemed de øvrige Syderøer og alle de andre Øer vesten- og søndenfor det store Hav (Magni Haff), med den Ret, som han selv og hans Formænd fra gammel Tid kunne have haft, eller han selv og hans Arvinger for Fremtiden maatte kunne faa derover, samt med alle Herskabsrettigheder, Lensrettigheder, Indtægter, Tjenester og alle andre
