bød strengeligen dette Uvæsen, og forordnede at hvad der paa saadan Viis ulovligt var Kirkerne frataget, skulde tilbagegives med al Afkastning[1]. Ogsaa den lavere Gejstlighed klagede over, at Biskopperne toge Gjesteholdspenge af dem, endog naar de ikke selv kom paa Visitats i Fylket. Dette erklærede Cardinalen stridende mod Guds og Kirkens Love, og forbød det undtagen i Tilfælde af Sygdom, eller af at en Rejse, foretagen efter Kongens eller Erkebiskoppens Befaling, hindrede dem fra at komme[2]. Ligeledes blev der klaget over, at Biskopperne, naar Kirkerne stode ledige, tilegnede sig Sognepresternes Indkomster. Dette forbød Cardinalen aldeles, og bestemte at vedkommende Biskop i saa Tilfælde skulde beskikke en Raadsmand eller Forstander til at oppebære de Indtægter, som enten maatte tilkomme den vordende Prest, eller blive at anvende til Kirken[3]. Endelig klagede Bønderne over de strenge Bestemmelser om Helligbrøde, for saa vidt som de maatte betale Bøder, naar de enten bjergede Hø eller Korn paa Helligdage, eller fiskede Sild, naar denne paa slige Dage søgte til Land. Hvad Sildefiske angaar, da havde vistnok allerede, som det tidligere er viist, Pave Alexander, sandsynligviis paa Erkebiskop Eysteins og Legaten Stephanus’s Forestilling, tilladt at fange Sild naar som helst den gik til Landet, med Undtagelse af de Liv største Helligdage[4]. Men dette var ikke tilstrækkeligt, og desuden manglede der lignende Bestemmelser med Hensyn til Hø- og Korn-Høsten. Kongen selv, saavel som andre anseede Mænd, talte Bøndernes Sag, og det traf sig paa en vis Maade belejligt, at denne Sommer var usædvanlig regnfuld, saa at Cardinalen ret til Gavns kunde overbevise sig om, hvor nødvendigt det var for Bønderne at kunne benytte de faa Godvejrsdage, som forundtes dem; fra Midten af Juni til Slutningen af
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 255, jvfr. Cardinalens Brev af 17de Ang. 1247, n. g. L. S. 493, saavel som Cod. Arnam. 186 qv. se Finn Jonssøns islandske Kirkehistorie I. 234. Erkeb. Jons Statut af 1281, N. gl. L. III. 240.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga l. c. Her synes der kun at være sigtet til det egentlige Kosthold (hospitalitas) eller Nattelejer, ikke til Cathedraticum (d. e. Kjendelse til Moderkirken hvor Biskopsstolen er), der allerede i Slutningen af det 12te Aarhundrede var til som en særegen Afgift, siden det heder at Biskop Helge i Oslo gav 1186 Akers Kirke med alle prestelige Indtægter til Nonneklostret, kun med Forbehold af Cathedraticum (Brevskaber i 1622 paa Akershuus Slot). Thi Cathedraticum sees at have været stadigt indfordret, uden Hensyn til om Biskoppen rejste i Visitats eller ej, og det var allerede for længst paabudet over hele Christenheden, pro honore cathedræ, og oprindelig skulde udgjøre 2 Solidi af hver Kirke. (Innocents d. 3dies Brev I. XIV. Ep. 20).
- ↑ Cardinal Villjams Brev af 17de Aug. 1247.
- ↑ Se ovenf. II. 938.
Munch. Det norske Folks Historie. IV.
