Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/474

Denne siden er korrekturlest
460
Magnus Haakonssøn.


Samtidigt med dette Documents Udfærdigelse, eller maaskee tidligere, udstedte ogsaa de norske Gesandter en saakaldet Confession, hvori de sandsynligviis udtrykkeligt bevidnede og legitimerede deres Bemyndigelse til at afslutte Tractaten i deres Konges Navn. Derhos udstedtes under Kongens Segl et Mandat til Syderøernes Indbyggere, hvori de løstes fra deres Troskabseed til ham, og derimod tilholdtes at hylde den skotske Konge[1]. Derpaa synes Gesandterne at have begivet sig tilbage til Norge, hvor Kong Magnus strax derefter paa et Thing i Christkirkegaarden i Bergen St. Laurentii Dag (10de August) lod Fredstractaten oplæse og saaledes bringe til almindelig Kundskab[2]. Sandsynligviis kjendte man dog vistnok allerede dens væsentligste Indhold, eller vidste dog saa meget, at Man og Syderøerne ikke længer skulde bibeholdes som nogen Deel af det norske Rige. Derfor blev man vel heller ikke synderlig overrasket, da man fik den at høre, og for saa vidt mange maaskee havde troet, at Øerne skulde afstaaes uden nogen Erstatning, var det endog en beha-

    forefindes i det danske Geheime-Archiv; efter en af disse har Th.Torvesson ladet Tractaten aftrykke i sit Verk Orcades S. 198 fgg., samt efter en anden i sin Norges Historie, IV. S 343. Ogsaa her er der nogen Urede ved Brynjulf Jonssøns Navn; paa det ene Sted staar der Buccolini, hvilket øjensynligt er Fejllæsning af Brunolui, der maa have staaet i Originalen; paa det andet staar (Gamalielis, hvilket er ubegribeligt. Titelen Lendermand gjengives allerede i dette Document ved baro, hvilket siden blev formeligt paabudet.

  1. Se Fortegnelsen over de Brevskaber der i 1282 fandtes i Edinburghs Fehirdsle; Acts of Parl. I. Preface: S. 3; under Overskriften: negotia tangentia Norwagiam, opregnes først: Compositio inter reges Scotiæ et Norwagiæ super insulis, duplicata; dette var altsaa Tractaten selv med en Copi: dernæst: item confessio procoratorum missorum a rege Norwagiæ pro dicta compositione facienda; item mandatum regis Norwagiæ quod insulani faciant homagium regi Scotiæ et ei intendant ut domino. Blandt de øvrige Breve, som her opregnes, ere de fleste, som det synes, ældre end Afstaaelsen, og det er sørgeligt, at de aldeles skulle være tabte. Man seer, at der har været vexlet flere Breve om Skibbrudne, der altsaa rimeligviis have været underkastede haard Betaling, hvorfor og en særegen Artikel til Forebyggelse deraf indførtes i Tractaten; saaledes nævnes Carta regis Johannis (maaskee Jon Kuvlung) regis Norwagiæ de naufragium passis, item alia Sveri Regis Norw. de eodem, og længer nede: item litera regis I. (Ingonis) Norwagie et H (Hakonis,det er Haakon Jarls) fratris ejus de naufragium passis. Der nævnes og om en Confirmation og Donation af den norske Konge til Klostret Russin paa Man, et norsk Kongebrev om Øen Bute og andre Øer, overladte til Kongen paa Man, og et Brev fra den norske Konge om Øerne Ivist og Egyn – alle disse synes at være fra det 12te Aarhundrede.
  2. Isl. Annaler – I Udg. af 1847 er Tiden urigtigt henført til 1265; Cod. Regius, aftrykt i Langebeks Scr. rer. Dan. III, har det rette 1266.