fald i Norge, selv hos dem, som ellers vare misfornøjede med Afstaaelsen.
Man maa antage, at Kong Alexander nu formeligt lod sig hylde i Syderøerne, eller i det mindste fordrede Undersaats-Eed af de Høvdinger, som ikke hidtil havde underkastet sig. Med flere synes det at have haft fine Vanskeligheder, skjønt Fredstractaten tilsagde alle dem Amnesti, der tidligere sagdes at have forbrudt sig, og paabød Gislernes Tilbagegivelse, saa at ingen af Høvdingerne længer kunde have noget at frygte af Kong Magnus, om han endog havde været langt mindre blid og retfærdig end han var. Blandt de Gjenstridige synes Angus Mac Donald af Ila at have været, thi han maatte udstede en Forskrivning, hvori han erklærede at have tabt sine Arvelande, hvis han forbrød sig mod Kongen af Skotland; ligeledes forbandt Baronerne i Argyll sig til, under Tab af deres Arvelande, troligen at tjene Kongen mod Angus, og alle at rejse sig mod ham, hvis han ikke adlød Kongens Vilje[1]. Dog lader det ikke til, at han mistede nogen af sine Besiddelser; vi finde ham ogsaa senere nævnt blandt Skotlands Magnater[2]; hans Efterkommere naaede endog endnu større Magt, og fra ham stammer den nuværende, meget udbredte, skotske Ætt Mac Donald. Hvor vidt Kong Duggall underkastede sig, eller flyttede over til Norge, er uvist; men hans Søn Erik Duggallssøn forblev i det mindste i norsk Tjeneste og nævnes endnu blandt norske Lendermænd efter Kong Magnus’s Død; det er derfor ikke usandsynligt, at hans Fader ligeledes begav sig til Norge eller Orknøerne. For Resten levede Duggall kun to Aar efter Fredsslutningen. Han døde allerede 1268[3]. Broderen Alan hyldede derimod den skotske Konge, og nævnes senere blandt de skotske Magnater[4].
Da Freden sluttedes, var allerede Kong Magnus Olafssøn i Man død (den 21de November 1265) uden Arvinger[5], og Kong Alexander modtog derfor, som det synes, Hyldingsbrev fra Øens Fornemste, i hvis Spidse nu rimeligviis Biskoppen stod; Kong Alexander udstedte igjen en Skrivelse til Biskoppen, hvori han forpligtede sig til, for det
- ↑ Den oven nævnte Fortegnelse paa Documenter i Edinburghs Fehirdsle, Acts of Parl. of Scotland, I. S. 2, 6.
- ↑ Han nævnes blandt Baroner, samlede ved Scone 1283.
- ↑ De isl. Annaler.
- ↑ Han nævnes som Alanus filius Roderici blandt Baronerne samlede ved Scene 1283, Acts of Parl. S. 82.
- ↑ Saaledes den manske Krønike. De islandske Annaler henføre hans Død til 1266, maaskee fordi Efterretningen først i dette Aar kan være kommen til Island.
