at værne om Kronens Sikkerhed og Eiendomsretten. Han satte nemlig Bansstraf for alle og enhver, der forsøgte at gjøre Opstand mod Kongen eller at forstyrre Rigets Fred[1], ligeledes for hver den, der oppebar en Arvedeel, uden at al lovlig derpaa heftende Gjeld var betalt[2]. For at værne om Klosterlivets Reenhed satte han lignende Bansættelsesstraf for den, der krænkede Nonner[3].
Der er allerede ovenfor talt om den slette Forstaaelse, der allerede nu paa de fleste Steder herskede mellem de Sæculargejstlige og Tiggermunkene, et Uvenskab, som maaskee end mere forøgedes ved den hyppige Anvendelse, Pavestolen fandt for de sidste som hemmelige eller aabenbare Udsendinger, fornemmelig hvor det gjaldt at skrabe Penge sammen, saaat den over denne Pavehoffets Pengegriskhed forbitrede Matthæus af Paris ligefrem ytrer i sit historiske Verk, „at Paven, man skulde næsten tro mod deres egentlige Ønske, havde gjort dem til sine Toldere og Erendsvende“[4], ikke uden Skade og Skam for deres Orden“. Paven maatte derfor ogsaa særskilt tage dem under sine Vinger. Ved en Skrivelse af 17de Septbr. 1245 til Prælaterne i alle tre nordiske Riger tog Innocentius Prædikebrødrenes Orden i Forsvar mod de Sæculargejstlige[5]. Det var, som vi have nævnt, i Norge fornemmelig mellem Prædikebrødrene eller Dominicanerne og Chorsbrødrene ved Domkirkerne at Fiendskabet ytrede sig, efter at disse derimod i den første Enthusiasmes Tid saavel i Nidaros, som i Oslo og Bergen havde indrømmet dem Plads for deres Klostre ganske i Nærheden af Domkirkerne og Kannikegaardene: en Liberalitet, som de nu bittert angrede. Dette gave de, navnligt Chorsbrødrene i Bergen, tilkjende paa flere Maader. Det lader til, at de søgte at indsnevre den Dominikanerne indrymmede Tomt, thi allerede ved Cardinalens Ankomst til Bergen klagede de sidste over, at de ikke havde Rum nok, og paa Cardinalens Forestilling udvidede Biskop Arne Tomten noget. Men Chorsbrødrene, ærgerlige herover, benyttede sig af den Omstændighed at Dominicanernes Huus og Have laa lavere end deres, til yderst paa Bakkehelder at opsætte nogle Træskure, hvilke de brugte til Vandhuse, saa at al Ureenligheden flød ned til Dominicanerne, og voldte den ulideligste Stank. Dominicanerne
- ↑ Brev af 16de Aug. 1247 i N. gl. Love S. 451.
- ↑ Codex Arnamagn. 186 qv., citeret i Finn Jonssøns Kirkehistorie I. S. 234.
- ↑ Saaledes have vi gjengivet Stedet efter den norske Oversættelse, N. gl. L. I. S. 452, skjønt Latinen S. 451 bruger Udtrykket de fornicationis crimine interpellare, der vistnok synes betegne noget ganske andet.
- ↑ Teloniarii & bedelli, som han udtrykker sig, se Matth. Paris. S. 487.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 29.
