Den oftere omtalte Andres Nikolassøn, der var med at slutte Freden i Perth, sees ogsaa at have været en af Landets mest anseede Lendermænd, og da han temmelig tidligt benyttedes i en saa vigtig Sendelse, som den at ledsage Kongedatteren Christina til Spanien, maa man ogsaa formode at han var af meget høj Byrd, skjønt der ingensteds siges, hvo hans Fader var. Man erfarer, at han stod i Svogerskabs-Forhold til Erling Ivarssøn paa Bjarkø[1], hvoraf man har Grund til at slutte, at hans Ætt hørte hjemme paa Haalogaland, uagtet han selv snarere har haft sit Tilhold i Gulathingslagen. Det er ej usandsynligt, at han var Søn af den i 1244 afdøde haalogalandske Høvding og Lendermand Paal Vaagaskalms Søn Nikolas Paalssøn, der havde været Gesandt hos Kejser Frederik og nødt megen Udmerkelse af ham, og som døde endnu i sine bedste Aar, for Faderen, savnet af Kongen selv og alle andre, der kjendte ham. Andres Nikolassøn stod, som allerede berørt, i nøje Venskabsforbindelse med den for omtalte Franciscanermunk Broder Mauritius, der 1264 havde været kongelig Gesandt i Skotland, strax førend han selv afsendtes i et lignende Erende. Maaskee var det ved denne Lejlighed, at de stiftede Bekjendtskab og sluttede Venskab med hinanden. Andres Nikolassøn foretog senere, ledsaget af Broder Mauritius, en Sørejse til det hellige Land, men døde 1273 undervejs i Middelhavet, enten fra eller til Palæstina[2]. Broder Mauritius derimod kom tilbage til Norge, hvor han fremdeles brugtes i diplomatiske Erender, og paa Latin beskrev sin og Hr. Andres’s Rejse; af denne Rejsebeskrivelse haves endnu endeel Brudstykker tilbage[3].
En anden mægtig Lendermand, som vi ovenfor ligeledes have haft Lejlighed til at omtale, var Ragnvald Urka, hvis Hjemstavn dog ikke nævnes. Han levede endnu i 1277, og synes at have været Fader til den i Kong Magnus’s senere Aar og lige indtil Begyndelsen af det 14de Aarhundrede oftere forekommende Lendermand Hr. Aslak Ragnvalds-
- ↑ Haakon Haakonss. Saga Cap. 319.
- ↑ Isl. Annaler, ved 1273.
- ↑ Se Norskt Tidsskrift I. S. 43–46. Absalon Pederssøn maa have kjendt dette Skrift, siden han i Norges Beskrivelse (Suhms Sml. I. 70) veed at fortælle at Andres Nikolassøn „med Skib drog til den hellige Grav, der han havde tilforn hørt Messe udi Sola Kirke, hvis Prædikanter heed Hr. Mauritz, som hannem fulgte“ (hvilket vel kun er at forstaa saaledes at Broder Mauritz ved den Lejlighed prædikede). De af Skriftet tilbageblevne Brudstykker have, som det sees, udgjort en Deel af et Hefte, hvori ogsaa de Tractater, i hvis Affattelse Broder Mauritz deeltog, vare indførte; altsaa rimeligviis en af ham selv skreven Samling af alt hvad han har conciperet. Brudstykkerne af Rejse-Beskrivelsen indeholder deels hvad der vedkommer Rejsen fra det sydlige af Spanien til Sardinien, deels en Beretning om Syriens Kyststæder.
