søn, der igjen havde en Søn, ved Navn Ragnvald, som fremdeles hørte blandt Landets Magnater. Aslak Ragnvaldssøn var i sin Tid forlenet med Skiens Syssel, uden at man dog deraf tør slutte, at Ætten selv hørte hjemme der, thi vi have netop ved Skiens Syssel seet Exempel paa, hvorledes den overdroges til vildfremmede Mænd, idet nemlig Thord Kakale forlenedes dermed, og det samme synes at have været Tilfælde med flere af disse østlandske Sysler. Saaledes treffe vi i den senere Deel af Kong Magnus’s Regjering, som Sysselmand enten paa Oplandene eller i Viken, en Mand fra Søndfjord, hvilken vi i det Følgende ville see at spille en ualmindelig glimrende Rolle. Dette var den bekjendte Audun Hugleikssøn, af sin Ættegaard Hegranes paa Jolustør (Jølster) kaldet Audun af Hegranes, men mere bekjendt under Tilnavnet „Hestakorn“, fordi han, som det heder, var den første i Norge, som fodrede sine Heste med Korn. Om denne Audun tilhørte nogen ældre Æt, og da hvilken, vides ikke, men man erfarer, at han var beslægtet med Kongehuset, og dette i Forbindelse med hans Lovkyndighed og andre udmerkede Egenskaber, forklarer noksom hans hurtige Stigen. Allerede ved 1273 kaldes han „den viseste Mand i Landsloven“[1], og i 1276 finde vi ham som en af Kongens Stallarer[2]. Vi ville i det følgende see, hvorledes han omsider svingede sig op til Jarle-Værdigheden.
En anseet Lendermand fra Ryfylke, der nævnes i den sildigere Deel af Kong Magnus’s Regjering, og som maaskee derfor nærmest skyldte Kongen sin Ophøjelse, var Gaute i Tolga, fra hvem en mægtig Ætt nedstammede. Men man kjender intet til hans Forfædre eller øvrige Frænde-Forhold. Kantslerværdigheden vedblev Sira Askatin at beklæde indtil 1270, da Biskop Peter i Bergen døde, hvorefter Askatin, sikkert ved Kongens Medvirkning, befordredes til den ledige Biskopsstol. I Askatins Sted fulgte Erkebiskop Haakons Søn Thore, kaldet Biskopssøn eller Thore Kantsler; denne Mand, der siden blev Lendermænd og giftede sig, maa saaledes, skjønt verdslig, have faaet en gejstlig Opdragelse, og stod altsaa fuldkommen i samme Kategori som de bekjendte retskyndige Regjeringsmænd, der fra denne Tid af spillede saadan vigtig Rolle i Frankrige: atter et ikke utvetydigt Beviis paa Indflydelsen af den nu mere og mere i Norge almindelige Skik, at de, der lagde sig efter en højere Lærdom, studerede ved Universitetet i Paris, og fornemmelig lagde sig efter Retskyndigheden, saavel den civile som den canoniske. Man tør vistnok med temmelig Sikkerhed antage, at Thore Haakonssøn havde gjennemgaaet et saadant Studium, og derved erhvervet de til Forvaltningen af Kantsler-
