Embedet nødvendige Kundskaber, saamegetmere, som det udtrykkeligt meldes om ham, at han var vel forfaren i kirkelig Lov[1].
Det vigtige Fehirde-Embede beklædtes i Kong Haakons sidste Regjeringstid, eller i det mindste paa Skotlandstoget, af Andres Plytt, der tidligere havde været brugt i Gesandtskaber, og senere nævnes blandt de fornemste Lendermænd. Vi have allerede seet, at Jon Tviskaven, den samme Krigsmand, der allerede i 1241 paa Kong Haakons Befaling aflivede Vaarbelgen Sigurd Hiit[2], nævnes som Kong Magnus’s Fehirde i Aaret 1264; men om han kun var Fehirde eller Casserer for Rejsen[3], eller om han for længere Tid beklædte Embedet, er lige saa uvist, som hvor vidt der allerede paa denne Tid var flere Fehirder, eller kun een. Sandsynligviis var der dog endnu blot en eneste, og det er da ikke usandsynligt, at Jon Tviskaven har beklædt Embedet, efter at Andres Plytt som Lendermand har frasagt sig det.
Som Kongens Stallarer nævnes, foruden Audun, ogsaa Olaf af Stein og Vigleik Audunssøn[4], begge Mænd, om hvilke der for Resten intet tidligere berettes. Muligt, at Vigleik var beslægtet med Audun. Aslak Guus, der var Stallare under Kong Haakon, afgik maaskee fra dette Embede ved Thronskiftet: han forekommer senere som Lendermand. Andre anseede Mænd, der brugtes af Magnus i offentlige Sendelser, vare Hallvard Guldsko, Aamunde Haraldssøn og fornemmelig Lodin Lepp; det maa dog merkes, hvad Hallvard, der 1264 kom tilbage fra Island, angaar, at han allerede var afsendt af Kong Haakon. Aamunde Haraldssøn afsendtes vel i Kong Haakons Levetid, men dog, som det maa antages, efter hans Afrejse, altsaa af Kong Magnus, tilligemed den før omtalte Broder Nikolas, til Danmark, for i Forening med svenske og danske Befuldmægtigede, de sidste paa de ugifte Systres Vegne, at afgjøre Skiftet mellem Kong Erik Valdemarssøns Døtre. Dette, der hidtil havde mødt saa mange Vanskeligheder, bragtes nu endelig i Stand paa et Mode i Lund den 13de November; de danske Befuldmægtigede vare Erland, Archidiacon i Lund, Chorsbroderen Mester Thrugot, samt de verdslige Herrer Anders Pallesøn og Nils Tulesøn; de svenske vare Karl Ingeborgssøn samt Benedict, Kong Valdemars Klerk. Alt blev her paa det nøjeste beregnet efter Mark Guld og Sølv, i Ører og Skil-
- ↑ Arne Biskops Saga Cap. 11.
- ↑ Se ovenfor M. S. 982.
- ↑ Der staar kun „Jon Tviskaven var Fehirde i Skibet.“
- ↑ Annalerne, ved 1276. Olaf af Stein og Vigleik Audunssøn omtales ogsaa i det andet Brudstykke af Kong Magnus’s Saga. Fra hvilken Gaard Stein, Olaf var, er umuligt at sige, da der fandtes saamange Gaarde af dette Navn.
