Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/506

492

Magnus Haakonssøn.

bets Hellighed^[1], og om forbudne Led^[2]. Derimod ere Bestemmelserne forskjellige angaaende Tienden og Kirkernes Opførelse og Indvielse, hvor baade for Vikens og Gulathingets Vedkommende de ældre Bestemmelser i hvert af disse Districters Christenretter findes optagne^[3], og endelig forekommer der i den for Viken bestemte, nyere Christenret endeel Bestemmelser om Fæstemaal, Skilsmisse, m. m., der tilhøre den verdslige Lov, og som saaledes maa være tagne af den ældre Landslov^[4], samt ligeledes i Gulathings Christenret ei alene nogle til den verdslige Lov henhørende Bestemmelser om Fællig mellem Egtefolk, men derhos nogle Artikler om Bødedommes Efterlevelse, om Manddrab og forskjellige Eedsaflæggelser^[5], der tilhøre andre Dele af Landsloven, og som synes at være foreløbigt indførte, forinden den samlede Lov fuldstændigt kom i Stand: hvad der da ogsaa stempler denne Christendomsbaalk som det ved Kong Magnus’s Foranstaltning næst,den islandske Lov aller først istandbragte Lovarbejde. At denne Christenrets Bestemmelse var at staa i Spidsen for den hele Landslov, sees tydeligt nok af Begyndelses-Ordene: „Dette er Begyndelsen til vore, Gulathingsmændenes, Love, hvad der er Ophavet til alt Godt, at vi skulle have og overholde den christelige Tro“. Thi saaledes begynder; ogsaa, næst Thingfare-Ordningen, baade den islandske Lovbog og den senere almindelige Landslov^[6]. Efter denne Indledning indføres Troesartiklerne, sandsynligviis efter den fra Cardinal Nicolaus’s Tid opstillede Formular; derpaa følger hiin ovenfor meddeelte Fremstilling af Kongens og Biskoppens sideordnede Myndighed, Ord til andet som i den islandske Lov, hvorefter fremdeles, ganske som i denne, den ved Kong Haakons Foranstaltning paa Frostathing og Rigsmøde 1260 vedtagne Lov om Konge-Arven og Konge-Tagelsen indtages, med en Indledning, hvor der tales om den store Skade, Folket havde lidt ved falske eller uberettigede Tronprætendenters Antagelse og de deraf følgende Borgerkrige^[7]. Ef-

1. Gul. Christenret Cap. 15–27, Vikens Cap. 7–19.
2. Gul. Christenret Cap. 30–32, Vikens Cap. 21–23.
3. Gul. Christenret Cap. 9, 12, 13, Vikens, Cap. 1, 4, 5.
4. Vikens Christenret Cap. 25, 26, hvortil kommer et fra den ældre vikske Christenret hentet Capitel om de Sager, Biskoppens Aarmand skal paatale.
5. Gul. Christenret Cap. 28, 33–39.
6. Gul Christenret Cap. 1, jvfr. isl. Lov Cap. 7, og nyere Landslov, Christenret Cap. 1.
7. Gul. Christenret Cap. 3, isl. Lov Cap. 9. Den Omstændighed, at Haakons Successionslov der udtrykkeligt omtales som indført, viser ogsaa, at den foregaaende Text maa være yngre end denne Successionslov, og saaledes vistnok hidrøre fra Magnus.