farebaalken, hvor Nevndarmændenes Antal angives: her, viser det sig, om Lovbogen er en Gulathingsbog eller Frostathingsbog o. s. v. Vi see saaledes i hver Lovbogs Thingfarebaalks Cap 2, der omhandler Nevndarmændenes Antal, at Gulathinget, ligesom før, fastsættes som fælles for alle de vestlige Fylker fra og med Agder til og med Søndmøre, hvorhos Valdres, Hallingdal, Setr (Setersdal) og Otrudal (Robygdelaget), der hidtil ikke nævntes, udtrykkeligt anføres som Districter, hvorfra Nevningsmænd skulde sendes. Ligeledes angives de Landskaber, der skulde sende Nevningsmænd til Frostathinget, at være Ytre Thrøndelagen, Indre Thrøndelagen, Raumsdal, Nordmøre, tilligemed Opdal, og Naumdal. Endelig anføres som de Landskaber, der henhørte under Eidsivathinget: Nordre Gudbrandsdalen, Søndre Gudbrandsdalen, Heinafylke, Hadafylke, Raumafylke, Nordre Østerdalen og Søndre Østerdalen. Vi finde her, hvad der er merkeligt nok, at de Districter, der tidligere synes ej at have sendt Thingmænd, og saaledes ej udøvede nogen Indflydelse paa Lovgivningen, nu regnedes med som sideordnede Landskaber, hvorved Antallet af Frostathingets Nevndarmænd blev meget talrigere end før, saasom det forrige Antal for det egentlige Thrøndelagen bibeholdtes, medens derimod Gulathingsfylkernes saaledes nedsættes, at det samlede Antal, uagtet de nye Thingmænd for Valdres m. m., dog blev over hundrede mindre end før[1]. I de for Viken skrevne Lovbøger angives det ikke udtrykkeligt, af hvilke Districter Nevndarmænd skulle udgaa, men det beder kun at de efter gammel Viis skulle opnævnes fra hvert Fylke eller Bygdelag: heller ikke angives ligefrem, hvor vidt der var noget fælles Thing-
- ↑ Nevndarmændene for Frostathing fastsættes, som for, til 60 af hvert Fylke i Ytre Throndhjem, 40 af hvert Fylke i Indhered, samt derforuden 2 fra hver Skibrede i Naumdal og Raumsdal, 3 fra hver Skibrede paa Nordmøre, og tre fra Opdal. Da nu Raumsdal havde 8, Naumdal 9 Skibreder, udgjorde Nevndarmændenes Antal for disse Fylker 34; Nordmøre havde 16 Skibreder; dets Nevndarmænd, tilligemed de tre fra Opdal, vare saaledes 51. Altsaa var det famlede Antal Nevndarmænd paa Frostathing nu 485, forhen kun 400. Til Gulathinget skulde der sendes 12 fra Egdafylke, 30 fra Ryfylke, 40 fra Hørdafylke, 20 fra Sygnafylke, 20 fra Firdafylke, 12 fra Søndmøre, 4 fra Valdres, to fra Hallingdal, tre fra Setersdal, fire fra Otrudal, tilsammen 117; forhen sendtes alene fra Kystsylkerne 146. Til Eidsivathing skulde der efter den nye Lov sendes 4 fra Gudbrandsdalen nordenfor Rusten, 8 fra Gudbrandsdalen søndenfor Rusten, fra Heinafylke, Hadafylke og Raumafylke hvert 24, fra Østerdalen 2 nordenfor Aamot, 4 søndenfor, tilsammen 90. Af det ubetydelige Antal fra Gudbrandsdalen og Østerdalen i Forhold til det større fra de tre oprindelige Hovedfylker skulde; man slutte, at ogsaa hine først nu have faaet Adgang til at sende Thingmænd, men forhen, ligesom Valdres m. m. i Gulalhingslagen, og Raumsdal m. fl. i Frostathingslagen, vare udelukkede derfra.
