gjering lod udgaa om Aager m. m., at han havde talt herom saavel da han havde Thing ved Elven som paa Haugathing i Tunsberg[1]. Her synes altsaa Elvethinget at have gjeldt for hele den østlige Deel i Viken, Haugathinget for hele den vestlige. Man faar overhoved det Indtryk, et der herskede en vis Uregelmæssighed i Vikens Thingvæsen og dens Forhold til Oplandene i saa Henseende: en Uregelmæssighed, der maaskee havde sin første Grund i de tidligere Delinger mellem Kongerne, og som siden forøgedes under Thronkrigenes Uroligheder. Men den sædvanlige Regel synes dog i Tidens Løb at være bleven den, at Borgarthinget skulde betragtes som Fællesthing for hele Viken, og heri lader det heller ikke til at Kong Magnus har gjort nogen anden Forandring, end den, der opstod af den nye Organisation af Lagmands-Embedet, saaledes som det strax herefter skal vises, men som vistnok blev heel betydelig, maaskee betydeligere end oprindelig tilsigtet[2]. Han lod ogsaa, som vi i det følgende ville see, den nye Lov formeligt vedtage baade paa Borgarthing og Eidsivathing[3], medens han derimod havde ladet sig Fuldmagten til at omarbejde Loven overdrage af Oplændinger og Vikverjer under eet, altsaa rimeligviis paa et for hele Sevslagen fælles Eidsivathing.
Lagmændenes Embedsvirksomhed havde hidtil været ganske uafhængig af Thingene. Vi have seet, at der ved Rigsmødet 1223 fremmødte ni Lagmænd, nemlig to fra Gulathingslagen, tre fra Frostathingslagen, to fra Oplandene og to fra Viken[4]. Og paa det samme Rigsmøde ytrede ogsaa Gunnar Grjonbak, at Kong Sverre egentlig havde beskikket ham til at skifte Ret mellem Kotkarle, ej mellem Storfolk[5], altsaa, som vi allerede tidligere have paapeget, til at udøve paa Kongens Vegne den umiddelbare Retsskiftning, som Almuen var vant til at søge og er-
- ↑ Norges gl. Love II. S. 484.
- ↑ Andet kan man vanskeligt faa ud af Annalernes Ord ved 1268: „Oplændingernes og Vikverjernes Lovbog lovtagen“. Det er allerede ovenfor viist, at her ikke sigtes til den endelige Vedtagelse, om hvilken vi i Loven selv underrettes om at den foregik til forskjellig Tid og Sted, men kun til den foreløbige Fuldmagt.
- ↑ At Borgarthinget betragtedes som det rette Fællesthingsted for Viken, naar der først var Tale om noget saadant, sees baade deraf at Borgarthing hyppigst nævnes i de vikske Lovbøger, fallit fornemmelig af Overskriften til en Codex (Cap. 14 qv. i det stockh. kgl. Bibl.) hvor det heder: „her begynder Borgarthingslagen for alle vikverske Mænd, hvilken Kong Magnus lod skrive og sammensætte i Sarpsborg efter alle Bøger i Landet og gav Borgarthingsmændene den“.
- ↑ Se ovenf. III. S. 654.
- ↑ Sammesteds S. 657.
