afholde fælles Rigsmøder, naar vigtige Lovbestemmelser for det hele Rige skulde vedtages, maa allerede i Kong Haakons Tid have bidraget meget til, at gjøre Lagthingenes lovsamtykkende Virksomhed til en blot og har Formsag, saaledes at den kun indskrænkede sig til en forhen aftalt, eller som en Nødvendighed forudsat Acclamation til de allerede paa Rigsmødet fattede Bestemmelser. Under disse Omstændigheder kan det ikke engang have ligget i Kong Magnus’s Tanke eller Plan at gjenoprette Lagthingenes ældre Vedtagelsesret, der nu kun vilde medføre tusende Ulejligheder. Vi ville strax nedenfor see, hvorledes han endnu under Forhandlingerne om den nye Lov afholdt tvende Rigsmøder, hvor flere af de vigtigste titte Bestemmelser, baade i den gejstlige og den verdslige Ret, bleve gjennemgaaede og vedtagne. Det berettes udtrykkeligt, at han allerede i 1269, da han paa Frostathing fik sig Fuldmagt overdraget til at give en nu verdslig Lov for Frostathingslagen, ogsaa fik vedtaget, at Thinget herefter skulde holdes ved Botolfsmesse; før de øvrige Thinglag vedtoges det vel under eet med den hele nye Lov[1]. Kong Magnus har altsaa ved Thing-Indretningen kun haft Thingenes dømmende, ej deres lovsamtykkende Virksomhed for Øje; han har kun foreløbigt beholdt Inddelingen i Lagsokn; eller, skjønt alene Gulathing, Frostathing, Eidsivathing og Borgarthing udtrykkeligt nævnes i Lovbøgerne, kan det dog være muligt, at han ikke har taget dette saa nøje, men kun villet betegne „det eller de flere Lagthing, som holdtes i de her nævnte Thingdistricter;“ thi naar der siges, at Lagthinget for Gulathinget her skulde afholdes „paa Gulv i rette Thingsted“, kan dette ligefuldt have sin Rigtighed, om end dette saakaldte Gulathings Lagthing kun afholdtes for den nordlige Deel af Gulathinget; det samme kan siges om Eidsivathing, forsaavidt Oplandene fik tvende Lagthing. Vel seer man af Bestemmelserne om Thingfarefæ, eller den Godtgjørelse, Thingmændene skulde unde, at denne i Gulathinget selv tiltager i Forhold til Folkets Afstand fra Gulv, og i Eidsivalagen i Forhold til Afstanden fra Eidsvold, hvorved tydeligt nok Gulø og Eidsvold betegnes som Centralpunkterne[2], men alt dette kan være skeet, fordi man,
- ↑ Isl. Annaler, ved 1269. Denne Vedtagelse er vel Aarsagen til, at der senere, ved Slutningen af den nyere Landslov, ikke nævnes nogen særegen Dag, da Frostathingsloven blev vedtagen.
- ↑ Nemlig i Gulathingslagen, af Egdafylke hver 10 Ører Selv, af Ryfylke hver 1 Mkr. (8 Ører) sønden Fjorden (Buknefjorden) og ? Irer norden Fjorden: af Søndhordeland hver 5 Ører S., af Nordhørdeland 3 Ører S., af de indre Districter hver 1 Mk., af Sygnafylke 5 Ører af Søndfjord 6 Ører S., af Nordfjord 7 Ører S., af Søndre Søndmøre 1 Mt., af Nordre
