Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/552

Denne siden er korrekturlest
538
Magnus Haakonssøn.


altid at anvende grummere Straffe. Dette opnaaede man ved de nye ogsaa ovenfor omtalte, Borge, der vel for en Deel havde skyldt Borgerkrigene deres Oprindelse, men nu ved den humanere Fremfærd, de gjorde mulig, kunde siges at have opvejet de Onder, af hvilke de vare en Affødning.

Endelig bestemtes det, at Ledingen skulde ydes i to Afdelinger, Vaar og Høst, og at Vaarledingen skulde være udbudt til Midfaste, indsamles til Paaske, og bragt til Tunsberg ved Hallvardsmesse (15de Mai), Høstledingen udbuden ved Vinternat, indsamlet ved Mortensmesse, og bragt til Byen til Juul, saavel som Landskylden af Kongsgaardene[1].

Da Vaaren kom, forlod Kongen Tunsberg, og begav sig tilbage til Bergen, hvor Mødet skulde holdes ved Begyndelsen af Juli Maaned, og, som man erfarer, umiddelbart efter Gulathing eller rettere i Forbindelse dermed, saaledes at den nye Tronfølgelov, efter at være affattet og vedtagen af Høvdingerne i Bergen, ogsaa kunde paa gammel Viis lovtages paa Gulathing. Dette var nemlig endnu ikke henlagt til Botolfsmesse, og aabnedes vel saaledes efter den i den ældre Lov bestemte Tid ved Petersmesse 29de Juni. Erkebiskoppen og de øvrige Biskopper, Lendermændene, Lagmændene og Sysselmændene samt de fleste haandgangne Mænd kom efterhaanden til Bergen, og Mødet blev ogsaa ualmindelig talrigt derved at Biskop Arne i Skaalholt, saavel som en heel Deel islandske Herrer vare tilstede, for at faa den nu paa Island gjenoptagne Tvist om Bestyrelsen af Kirkegodserne afgjort, saaledes som det i det følgende vil blive omtalt. Biskop Arne og de islandske Herrer vare allerede Aaret forud ankomne til Norge, og Biskopen havde været med Kongen under hans Ophold paa Østlandet. Saavidt man kan skjønne, maa de foreløbige Forhandlinger allerede have begyndt for Gulathinget, siden ej alene Tronfølgeloven virkelig blev lovtagen paa Gulathing, som det udtrykkeligt beder, med Erkebiskoppens, alle Lydbiskoppernes, Lendermændenes, de øvrige lærde Mænds, Stallarernes, Lagmændenes og alle de tilstedeværende haandgangne Mænds Samtykke[2], men ogsaa, hvorom mere nedenfor, en foreløbig Lovtagelse af Landsloven synes at være skeet. Ved hiint Samtykke til en ordent-

  1. Der findes vistnok ikke nogen foreløbig udtrykkelig Erklæring om at Ledingen herefter skulde ydes i to Terminer, men da Terminerne selv nævnes, og der ikke tidligere er Tale om dem i Loven, er det klart, at denne Deling skriver sig fra samme Møde. Det er ogsaa det naturligste at den stod i Forbindelse med og var en Følge af den nye Ledings-Indretning.
  2. Se herom ovenf. S. 518. Det er dog vistnok ikke umuligt, at det Hyldingsthing, som den 2den Juli holdtes paa Christkirkegaarden i Bergen, regnedes for Gulathing. Da Kong Haakon hyldedes i Bergen den 8de Juli 1217, blev han, som det udtrykkeligt siges, budt velkommen af Sigurd af Onareim paa alle Gulathingsmændenes Vegne, og Dagfinn Bonde, Gulathings Lagmand, erklærede at Gulathingsmændene nu gjerne vilde vise Haakon al den Hæder, de kunde.