rede sig til og forholde sig ved den forestaaende Akt[1]. Det er og her foreskrevet, at den vordende Konge netop skal lade sig synge Messen de spiritu sancto med flere dertil bestemte Collecter[2]. Derpaa skulde han gaa til Altaret og forrette en Bøn, samt knælende modtage Velsignelsen af Biskoppen. Derefter skulde det hellige Kors og de øvrige Helligdomme, der havdes ved Haanden, altsaa i nærværende Tilfælde St. Sunnivas Skriin, bæres i Procession ud til Thingpladsen, hvor alle, der kunde, skulde begive sig hen. Alt dette blev vistnok nøjagtigt iagttaget. Paa Thingpladsen skulde der være indrettet en stor Tribune med Trappetrin og flere saakaldte Højsæder, af hvilke det i midterste, det kongelige, skulde være højest og smukkest prydet. En saadan Tribune eller Hyldingsstol stod muret paa Christkirkegaarden i Nidaros; i Bergen var den vel kun for Dagen indrettet af Træ. Her skulde nu alle de tilstedeværende Høvdinger sætte sig i Sæderne paa begge Sider af Kongehøjsædet efter deres Rang, kun Kongehøjsædet selv skulde, som det heed, staa tomt, og Kongsevnet, som den vordende Konge kaldtes, sætte sig paa Trinet nedenfor, indtil han havde faaet Kongenavn. Denne Bestemmelse gjelder dog kun det som det sædvanligste forudsatte Tilfælde, at ingen anden regjerende Konge er tilstede end Kongsevnet selv. Men her, hvor Hyldingen skulde skee endnu i den regjerende Konges Levetid, og hvor denne desuden skulde creere den yngre af Sønnerne til Hertug, satte han sig vistnok selv paa Kongetronen. Den vordende Hertug satte sig efter Forskriften ogsaa paa det samme Trin som Broderen. Da man var kommen til Sæde, rejste en af den forsamlede Skare, sandsynligviis en anseet Bonde, sig, og bød Kongen velkommen[3]. Derpaa traadte Stallaren Vigleik Audunssøn frem og holdt en Tale paa Hirdens Vegne. Efter ham holdt Erkebiskoppen en
- ↑ Hirdskraa, Cap. 5. „Naar de fornemste Mænd ere sammenkomne“, heder det her, „skal Thing tilstevnes efter gammel Sedvane, men Hirdstevne skal være førend Thinget holdes, for at afhandle hvad der især kan synes nødvendigt. Kongsevnet skal her enten selv holde eller lade holde en Tale, hvori han takker alle for deres Nærværelse, og lover alle de samme Æresposter og Titler som de havde før, samt den Forfremmelse efter gode Mænds Raad, der fortjene den: siden skal der tales om paa hvad Maade hele Hirden kan berede sig saa sømmeligt som muligt til Thinget, saa at dens hele Fremtræden er som hæderligst“. Hiin Taksigelsestale har naturligviis Kongen her holdt paa Sønnens Vegne.
- ↑ Dette vare Collecterne: „Deus in te sperantium fortitudo; de domina, de sancto Olavo, de omnibus sanctis“.
- ↑ Her er i Sagabrudstykket en Linje ulæselig, saa at man ej kan see, hvo der hilsede Kongen; men da det paa Hyldingsthinget 8de Juli 1217 var Bonden Sigurd af Onareim, der saaledes hilsede Kong Haakon i alle Gulathingsmændenes Navn, maa det vel ogsaa denne Gang have været en af Gulathingslagens mere anseede Bønder.
