Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/559

545

1273. Rigsmøde i Bergen. Haakon Kongssøn Hertug.

denne samme Lejlighed, hvor stort Hertug Haakons Len skulde være, og hvilke Forpligtelser der som Vasall skulde paaligge ham. Thi Hirdskraaen forudsætter udtrykkeligt, at Hertugen skulde have en Deel af Landet til Len, og optegner nøje Hertugens Pligter. „Hertugen“ lyder Hirdskraa, „skal frit (frjálslega) raade over den Deel af Landet, som Kongen giver ham at tage Sagøre af med Miskunhed, kun skal han ikke have større Udbud end Kongen, uden denne i Nødsfalds-Tilfælde tillader det. Han skal ikke bortskjenke det Jordegods, Kongen forlener ham med, men han maa bortforlene dem til hvem han vil. Heller ikke skal han have flere haandgangne Mænd end Kongen og forstandige Mænd finder tilbørligt, og forøger han sin Hird, efter at Kongen har forbudt det, da ere alle de, der sværge ham Troskabseed, skjønt Kongens Forbud var bekjendt, Landraademænd. Hertugen skal heller ikke forlade Landet uden Kongens Tilladelse, lige saa lidet som han skal staa i venskabelig Forbindelse med nogen Høvding, med hvem Kongen af lovlige Grunde staar paa fiendtlig Fod, eller have de Mænd i sin Tjeneste, paa hvilke Kongen er vred. Er der Ufred i Landet, skal Hertugen og alle hans Mænd være forpligtede til at understøtte Kongen i alle nødvendige Foretagender, og kræver Nødvendighed det for Hertugen, da skal Kongen igjen skaffe ham saa stor Hjelpe-Styrke som gode Mænd finde passende. Ere de sammen i Ufred, da skulle de og deres Mænd begegne hinanden som de, der danne et eneste Samfund. Hertugen er forpligtet til, baade i Fred og Ufred at føre de Fejder, Kongen med Rimelighed befaler ham at føre, og hvori han ogsaa, om det gjaldt, vilde sende sine kjæreste Venner. Naar Hertugen er hos Kongen, skulle Hertugens Mænd besørge Vagthold og al anden Udkig og Bevogtning, lige saa vel som Kongens, efter Mandtal og Lodkastning. Kongen lægger først ind i enhver Havn. Hertugen skal være sin Konge huld og tro, opmerksom paa al Fare, og vogte vel paa Fienders Tale og Raad. Beskylder Kongen sin Hertug for Svig eller Utroskab, da skal dette ransages med Skjønsomhed, men ikke refses med Heftighed og Voldsomhed. Negter han Beskyldningen og forsikrer om sin Troskab, da skal han tilbyde Gisler og erklære sig rede til at underkaste sig retlig Undersøgelse, hvorpaa Sagen skal undersøges med Skjønsomhed og nøde Mænds Raad efter Loven. Vægrer Hertugen sig uden lovligt Forfald for at komme til Kongen, skjønt han er lovligen stevnt, da maa man dømme Beskyldningen at være sand, og alle de, som efter denne Doms Afsigelse frivilligt følge ham eller vise ham nogen Lydighed, ere alle Ubodemænd. Som Udmerkelsestegn bestemmes, at Hertugen kunne lade bære Merke for sig, hvad enten han rider til Byen eller ror, med mindre Kongen allerede er der; ligeledes skal han,