Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/56

Denne siden er korrekturlest
42
Haakon Haakonssøn.

Forurettelser[1]. Fra Oslo drog han til Kongehelle, hvor han lod tilstevne et almindeligt Thing, paa hvilket ogsaa mange fra Gøtaland indfandt sig. Her tog han Afsked med Nordmændene, og takkede Gud, heder det, fordi han var kommen til Norge. Dertil havde han ogsaa al Grund, thi han var bleven behandlet med den største Forekommenhed, og foruden de Penge, Kongen havde medgivet ham til Paven, samt andre rige Gaver, medbragte han ogsaa 100 Mk., som han havde faaet indsamlet fra den norske Gejstlighed[2]. For Resten synes han at have vundet Nordmændenes Hengivenhed, ligesom det og beder om ham, som om hans Forgænger, Cardinal Nicolaus, at han var Nordmændenes Ven saa længe han levede[3]. Fra Kongehelle drog han – det maa omtrent have været midt i October – til Sverige, hvor han fornemmelig tog sit Ophold i Østergøtland, først i Linkøping, siden (fra de første Dage af December) i Skeninge, hvor han, som det nedenfor skal nærmere omtales, mæglede Fred mellem Høvdingerne, og i de sidste Dage af Februar 1242 paa det bekjendte store Rigsmøde, søgte at bringe Sveriges forvirrede Kirke-Anliggender i Orden[4]. I den Indledning, der forudskikkes den under Cardinalens Navn udstedte Bekjendtgjørelse af de paa dette Mode vedtagne Bestemmelser, giver han en sørgelig Beskrivelse over Kirkens Tilstand i Sverige, der tager sig forunderligt ud lige over for den Tilfredshed han udtalte med Tilstanden i Nabolandet Norge[5]. Men man erfarer af mange Beretninger, at Forvirringen i Sverige paa denne Tid var meget stor, især formedelst Magnaternes Urolighed og indbyrdes Fejden. Blandt Cardinalens Forordninger paa Skeninge Møde findes ogsaa Paabud om Coelibatet for den svenske Prestestand. Der tales ikke om, at Cardinalen udstedte eller indskjerpede noget lignende Paabud i Norge, rimeligviis af den Grund, at Pave Gregor allerede under 16de Mai 1237 strengt havde forbudt den Uskik, at Presterne levede i Egteskab, saaledes som det i det følgende nærmere skal berettes. Villjam opholdt sig i Sverige til ud paa Sommeren. I Mai og Juni Maaneder finde vi ham paa Gotland, i Visby, hvor han allerede engang før havde været (i 1225); i Juli var han i Lund i

  1. Dipl. Norv. I. No. 39.
  2. Matthæus Paris. S. 495.
  3. Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 258.
  4. Cardinal Villjams i Sverige udstedte Breve findes i Liljegrens Dipl. Svec. 1ste B., fra No. 346 incl. Det første af disse er dateret Linkøping den 29de Novbr. 1247, det andet allerede Skeninge den 2den Decbr. Alle de øvrige indtil 360 incl. ere daterede Skeninge, fra Decbr. 1247 til 2den Marts 1248. No. 361, af 6te Marts, er dateret fra „Kongens Slot;“ No. 362 og 363 begge fra Visby den 25de Mai og 5te Juni.
  5. Skening Besluttning, Liljegrens Dipl. l. c. No. 359. Herom mere nedenfor.