de vare maaskee allerede bortforlenede eller bortlovede til visse anseede Mænd med det Forbehold at de skulde beholde Syslerne paa Levetid, uden at staa under andre end Kongen selv, og med større Rettigheder end de almindelige Sysselmænd. Saaledes sees det, at Erling Alfssøn i 1276 havde Borgesyssel, og Skidusyssel var i det mindste senere overdragen til den nye Cantsler, Thore Haakonssøn. Muligt er det vel og, at enkelte Ændringer i den oprindelige Bestemmelse kunne have været gjorte strax før eller efter Kongens Død. For Resten faldt det sig vel af sig selv, at Hertugen ej skulde tiltræde Forleningen førend efter Kongens Død, og vel heller ikke da, førend han var bleven myndig.
Ved denne Lejlighed vedtoges ogsaa lignende Bestemmelser for Sysselmændene nordenfjelds, som det ved Mødet i Tunsberg havde været vedtaget for dem paa Østlandet. Af Egdafylke skulde der holdes fire Mand af hver Skibrede, saaledes bevæbnede og udrustede, som før bestemt for Viken; af Ryfylke, Hørdafylke og Sogn tre, af Søndfjord to, af Nordfjord tre, af Søndmøre to, af Raumsdal og Nordmøre tre Mand af hver Skibrede, af Thrøndelagen deels to, deels tre Mand af hver Skibrede, af Naumdal to, af Haalogaland fire Mand af Skibreden. Om Stederne hvor Forbrydere skulde holdes i Fængsel, findes ingen Bestemmelse; sandsynligviis har man kun haft de to Borge ved Bergen og Nidaros at vælge imellem, og faldt det da af sig selv, at Gulathingslagens Forbrydere bragtes til hiin, Frostathingslagens til denne. Ved disse Bestemmelser oprettedes, kan man sige, en for de Tider ikke ubetydelig staaende Hær. Thi det Antal, Sysselmændene som saadanne skulde holde, beløber sig efter en temmelig nøjagtig Beregning til 1084[1]. Naar her foruden de, der havde Veitsler (d. e. vare forlenede med Kongsgaarde), skulde stille fem Mand for hver 15 Mks. Veitsle, altsaa 1 Mand for boer tre Mks. Veitsle, kan man vel regne at Lendermændene, af hvilke der vel gaves omtrent 120[2], og som hver i Gjennem-
- ↑ Skibredernes Antal paa denne Tid erfares fuldstændigt af Kong Magnus’s Testamente af 1ste Februar 1277, Dipl. Norv. III. No. 3. Heraf kan da Troppe-Antallet temmelig nøjagtigt beregnes.
- ↑ Vi gaa ud fra, at der var omtrent 4 Lendermænd, ligesom tidligere 4 Herser, i hvert Fylke, og Antallet af Fylker, eller hvad der kunde regnes lige med Fylker, kan omtrent ansættes til 30.
søn i Breve fra 1294, 1303 og 1306 nævnt saaledes at han maa antages at have været forlenet med Skidusyssel (fornemmelig Brevet af 1303, Dipl. Norv. 95), maa man vel antage, at han allerede som Cantsler, maaskee ved sit Giftermaal 1277 med en Slægtning af Kongen, se nedenfor, fik denne Forlening med større Rettigheder end de sædvanlige Sysselmænd. Audun Hugleikssøn maa have været Befalingsmand over Tunsberghuus, og som saadan kgl. Fehirde; det var han idetmindste i 1298 (se Brev i Lappenbergs Sartorius II. 738, hvor han selv kalder sig saa); dog har han vel dertil haft andre Forleninger.
