Denne siden er korrekturlest
43
1248. Cardinalens Tilbagerejse.
Skaane[1], og er sandsynligviis kommen tilbage til Pavestolen om Høsten samme Aar, saa tidligt, at han selv, som det ovenfor er ytret, kunde udvirke det ovenomtalte pavelige Bekræftelsesbrev af 7de September, og
- ↑ Brev af Villjam, dateret Lund, 27de Juli 1248, optaget i Liljegrens Dipl. No. 370. Her er det dog, heel ubegribeligt, henført til 1249, uagtet det udtrykkeligt siges at være udstedt i Pave Innocentius’s 6te Aar. Innocentius blev valgt St. Hansdag 1243, og indviet den 28de eller 29de Juni næstefter. Hans Pontificats Aar løbe saaledes fra 28de eller 29de Juni, og følgelig falder 27 Juli (9 kal. Aug.) af hans 6te Aar ikke i 1249, men i 1248. Det vilde ogsaa have været høist urimeligt, om Cardinalen havde vedblevet at svæve saa længe oppe i Norden, uden at man for Resten havde hørt noget yderligere fra ham. Forunderligt nok henfører Liljegren selv tidligere Brevet No. 315, hvilket han antager udstedt af Innocentius 9de Juli i dennes 2det Aar, til 1244, hvorved han erkjender at det 2det Aar allerede var begyndt før 9de Juli 1244, og saaledes conseqvent skulde antage det 7de Aar begyndt før 9de Juli 1249. Brevet No. 315 er for Resten ikke af 9de Juli 1244, thi det er udstedt i Lyon, og did kom Paven ikke førend i December s. A., ligesaalidet som Paven nogensinde angiver Dagen anderledes end efter Kalendæ, Nonæ og Idus: naar der saaledes her staar VIIII Julii, er det tydeligt at et kalend. er bortfaldt, og at Dagen skal være 24 Juni, hvorved Aaret bliver 1245. Overhoved hersker der en stor Forvirring i Liljegrens Diplomatar med Hensyn til Dateringen af Innocentius’s Breve. I Forbindelse hermed maa vi og omtale Brevet No. 364, hvor Cardinal Villjam omtales, men som er dateret Juledag 1248. Forudsat, at Brevet er egte, og Dateringen rigtig, er det ikke nødvendigt at antage, at Villjam var tilstede ved Udstedelsen. Brevet handler om nogle Afgifter, der med Cardinalens Samtykke tilstodes Nydale Kloster, og dette Samtykke kunde tidligere være erhvervet, eller den egentlige Bestemmelse tidligere være aftalt, medens Brevet kun var en yderligere Bekræftelse af Bestemmelsen, given efter at Cardinalen allerede havde forladt Landet. Men der ere flere Omstændigheder, der gjør Dateringen, ja hele Brevet selv, mistænkelig. Det er udstedt af Kong Erik og Byrge Jarl, hvoraf det skulde følge, at det ikke er ældre end Høsten 1248, thi først da blev Byrge ophøjet til Jarl efter Ulf Fases Død; men paa den anden Side skulde vel Juledag 1248 egentlig betegne 26de Decbr. 1247, da de Svenske, ligesom Nordmændene, i Middelalderen sandsynligviis regnede Aaret fra Christi Fødselsdag. Hertil kommer at de Personer som opregnes: Biskop Kol, Kongens Kantsler, Hr. Karl, Byrge Jarls Broder, Hr. Karl, Byrge Jarls Søn, Hr. Holmger, Hr. Magnus Benedictssøn, samtlige synes at henhøre til Aarene omkring 1190, det vil sige at Byrge Jarl selv da bliver Byrge Brosa, og Magnus Benedictssøn Magnus Minneskjold. Der tales nemlig ingensteds ellers om, at Byrge Jarl den yngre skulde have haft en Søn ved Navn Karl. Hvad Biskop Kol angaar, da var der vistnok omkring 1248 en Biskop af dette Navn i Strengnes, kongelig Kantsler, men der var ogsaa en Biskop i Linkøping af dette Navn, død 1196, altsaa samtidig med Byrge Brosa, Karl Byrge Brosas Broder, Karl Byrge Brosas Søn, Holmger, Dronningens Broder, og Magnus Benedietsson Minnestjold; hele denne Samtidighed synes at betegne den ældre Kol, som den, der i Brevet er ment. Da det dog er umuligt, at han kunde omtales i et Brev fra 1248, paatrænger næsten den Formodning sig, at Brevet er falskt, opdigtet af en i Chronolo-
