samme Klager og anvende de samme Forsvarsmidler som forhen. Altsaa betegnedes Overeenskomsten herved dog kun som foreløbig. Kong Magnus, der dog vistnok oprigtigt ønskede at faa den bekræftet, for snarest muligt at kunne bringe Lovreformen paa det rene, sendte den, ledsaget med en anbefalende Skrivelse, dateret Bergen den 15de August, til Paven, med Anmodning om, at han vilde meddele den sin Bekræftelse, hvorhos han i samme Skrivelse tilføjede, at da den oven anførte Artikel om Gejstliges Fritagelse fra at deeltage i Krigstog eller Krigsrustning var bleven udeglemt i Forligsacten, og man nødig for den Sags Skyld vilde skrive hele Documentet om, især da flere af de Lendermænd, der havde beseglet det, allerede havde forladt Bergen, indførte han den her, for at den kunde blive bekræftet under eet med Hoved-Documentet[1].
Da vi uheldigviis ikke have nogen fuldstændig Saga om Kong Magnus, saa vide vi heller ikke nøje, hvilken Rolle de verdslige Herrer have spillet ved disse Forhandlinger. Uagtet de senere Begivenheder vise, at de i det hele taget have staaet paa Kongens Parti, tør det dog have været visse Punkter, hvorved de ikke havde mindre Interesse end Gejstligheden i at see sig særegne Rettigheder eller Fritagelser sikrede, og dette maa navnlig have været den nye Ledingsberegning. Thi den Fritagelse, som paa dette Møde var tilstaaet Biskoppens haandgangne Mænd, var aabenbart et Gode, som ogsaa de kongelige haandgangne Mænd attraaede og omsider ogsaa fik; naar den var bleven hine til Deel, maatte det endog synes ubilligt, at den ej ogsaa bevilgedes disse. De kunne saaledes i det mindste ikke have haft noget imod at hiin Artikel, der afgav et Slags Præjudicat for, hvad de ogsaa ønskede at betinge sig, os som de maaskee ogsaa paa dette Mode havde fordret, men, uvist af hvad Grund, endnu ikke synes at have faaet sat igjennem, indflød i Overeenskomsten. Overhoved maa man antage, at de have benyttet en-
- ↑ Disse Documenter ere aftrykte i „Norges gl. Love“ III S. 457–462 efter Afskriften af Originalregistret i det pavelige Archiv. Efter de samme Afskrifter findes de og aftrykt i Dipl. Norv. I No. 64. Et ældre Aftryk, dog kun i Udtog, efter Originalregesten findes i Raynaldi Ann.-Eccl. XIV. S. 1209. Th. Torvessøn meddeler i sin hist. rer. Norv. IV. S. 354–357 et Aftryk, der, som han siger, er taget efter en Pergamentscodex, hvilken han dog ikke nærmere betegner. Man skulde næsten formode, at det er en nu tabt Copibog for Bergens Biskopsstol, der i sin Tid tilhørte Univ.-Bibl. i Kbhavn., og som har indeholdt en Mængde ypperlige Actstykker til Norges Kirkehistorie i Aarene mellem 1300 og 1400. De fleste af dem ere afskrevne af Arne Magnussøn i 4de Bind (E) af Bartholiniana, men blandt disse Afskrifter findes.ikke hiin Overeenskomst. Hvis den har staaet i hiin Codex, saa er den maaskee udeladt i Afskriften, fordi det meste allerede fandtes aftrykt hos Raynaldus.
