Bergen, da han tilbragte Julen der (1273–1274), for at erlægge den saakaldte Slagt-Told, som, uvist naar og ved hvilken Anledning, var bleven indført[1]. Saa vidt man nu af de mangelfulde Efterretninger kan see, begav Kongen sig om Sommeren 1274, ledsaget af Dronningen og sine Sønner, til Throndhjem, deels for at lade den nye Lov vedtage paa Frostathing, deels ogsaa for at lade sin Søn Erik hylde som Konge paa Ørething, hvilket var nødvendigt for at Kongeværdigheden skulde have fuld Gyldighed. Da Frostathinget nu siden 1269 aabnedes den 17de Juni, indtraf Kongen ogsaa omtrent paa den Tid, og Lovbogens højtidelige Vedtagelse fandt Sted St. Hansdag. Efter at Kongen siden, uvist i hvad Øjemed, havde aflagt et Besøg paa Levanger, drog han til Nidaros, hvor han ankom lidt før Petersmesse (29de Juni) og lod derpaa holde Ørething, den 2den Juli, Aarsdagen efter Hyldingen i Bergen, hvor han da, som det heder, lod lyse sine Sønners nye Titler, det vil da sige, at han lod Erik hylde som Konge af Thrøndernes Deputerede, og for øvrigt bekjendtgjorde Bestemmelsen med Hensyn til Haakon. Den 3die August forlod Kongen atter Nidaros og vendte tilbage til Bergen[2]. Til Eidsivathinget kom han ikke den Sommer. Det vig-
- ↑ Denne Fritagelse staar, merkeligt nok, ikke i Byloven, skjønt man snarest skulde vente at finde den der.
- ↑ Beretningen herom findes, besynderligt nok, kun i tre temmelig unge Papirsafskrifter af islandske Annaler, hvorved det ogsaa er at merke, at de henføre dette Kongens Besøg paa Frostathing og Lysningen paa Ørething til 1275. Dette er dog aabenbart urigtigt, og Angivelsen maa sikkert henføres til 1274. For det første ere de islandske Annaler, paa de saakaldte Annales regii og vetustissimi (Hauk Erlendssøns) nær, slet ikke saa ganske paalidelige i Aarstals-Angivelserne, ej engang Flatø-Annalerne, end sige de yngre Papirs-Haandskrifter; man behøver kun at kaste et Blik paa den Arna-Magnæanske Udgave af Annalerne, for at overbevise sig om, hvorledes de mindre gode Haandskrifter ofte angive eet, to eller tre Aar fejlagtigt. Et Par af hine tre Afskrifter fortælle endog allerede ved 1274, hvad de dog selv gjentage ved 1275 umiddelbart førend der berettes om Kong Magnus’s Rejse til Frostathing m. m., at der i det Aar dræbtes en Mængde Hvidbjørne paa Island. Kan den ene Angivelse være indsat paa et urigtigt Sted, da kan dette lige saa gjerne være Tilfældet med den anden. For det andet hersker der øjensynligt en ikke liden Forvirring i det hele taget ved Annalernes Angivelser af de Begivenheder, der skulde have fundet Sted i 1274 og 1275. Arne Biskops Saga Cap. 14 omtaler flere af de Begivenheder, der i Annalerne henføres til 1275, som forefaldne i 1274, eller rettere, antyder ikke Grændsen mellem begge Aar. Nu siges det udtrykkeligt i alle Codices af Landsloven for ethvert Lagthing, at Kongen personligt begav sig derhen og gav Thingmændene Bogen, og Aaret angives af de fleste til 1274: kun tre have 1273, og en 1277; vistnok er der siden, hvor ogsaa Kongens Regjeringsaar angives, ligesaa mange, der angive hans 9de Aar (1272), som hans 11te Aar (1274), men da de fleste af dem dog have Aarstallet 1274, maa man ansee 1274 for det rette,
