Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/579

Denne siden er korrekturlest
565
1274. Den nye Lov vedtagen paa Frostathing.


tigste var ogsaa skeet, naar Lovbogen allerede var vedtagen paa Gulathing og Frostathing, og fra denne Vedtagelse paa Frostathing, 24de Juni 1274, synes man senere at have dateret Lovens Promulgation. Det

    det mindste for Frostathingets Vedkommende, og Angivelsen „det 9de“ kun hidrørende fra en Forvexling af XI og IX. Vi ville nedenfor see, hvorledes Angivelsen af en enkelt Eidsivathings-Codex, at Bogen blev lovtagen paa Eidsivathing i Kongens 13de Aar (1276, hvortil dog urigtigt Aarstallet 1277 føjes) maa være rigtig. Derimod findes ikke en eneste Edder, der nævner Aaret 1275. Altsaa maa Kongen i 1274 have været paa Frostathing for at lade Loven bekjendtgjøre, og da det vilde have været højst urimeligt, at han ej skulde have benyttet Lejligheden til snarest muligt at lade Eriks Hylding fornye paa Ørething – han selv var ogsaa bleven hyldet der Aaret efter at han havde faaet Kongenavn i Ekerøerne – men ladet et heelt Aar gaa hen, inden denne vigtige Akt fandt Sted, er det aabenbart, at Annalhaandskriftets Notits, baade om Kongens Nærværelse paa Frostathing og om Lysningen af hans Sønners Titler paa Ørething, tilhører 1274, ikke 1275. – For Resten er der ikke ringe Vanskelighed for Haanden med Angivelsen af den Dag, da Landsloven for Gulathing blev lovtagen. De fleste Codices angive St. Hansdag, en enkelt Gulathingscodex har Botolfsdag, hvilket maa være urigtigt, da Botolfsdagen endnu ikke var Thingdag i Gulathing. Den samme Eidsiva-Codex, hvorom ovenfor er talt, har „6 Nætter før Mariemesse senere“ (2den Sept.), hvilket nedenfor vil sees at være rigtigt, lige saavel som Regjeringsaars-Angivelsen; men en enkelt Borgarthingscodex har „Petersvaka“, hvilket, som det ligeledes vil sees, er urigtigt for Borgarthingets Vedkommende, og som saaledes rimeligviis hidrører derfra, at den ældre Codex, efter hvilken dette Haandskrift er skrevet, tilhørte et andet Lagthing, samt at Afskriveren nok har erindret at ombytte „Gula“, „Frosta“ eller „Eidsiva“ Thing i sin Original med „Borgarthing“, men derimod enten glemt, eller ikke forstaaet at sætte det for Borgarthinget gjeldende Datum i Stedet for „Petersvaka“. Lignende Skjødesløshedsfejl findes ofte: navnlig findes, netop her paa dette Sted, St. Hansdag (Jonsmesse) ogsaa anført for Eidsivathinget, skjønt det er sikkert, at hiin anden Dag (2den Sept.) er den rette. Aarsagen er nemlig, at Afskriften er tagen efter en anden Codex, end den for Eidsivathinget oprindeligt forfattede, og kun Thingets Navn, ej Dagangivelsen, forandret. Heraf ledes man da igjen til at slutte, at hiin oven nævnte Dag, St. Hansdag, kun kan være rigtig for den ene af de tvende øvrige Klasser af Lovbøger, Frostathingets eller Gulathingets, og at den alene ved Afskriverens Tankeløshed er optagen i den anden. Spørgsmaalet, for hvilken Klasse Angivelsen er rigtig, synes let at besvare: det er nemlig Frostathing, hvor vi netop see, at Kongen var tilstede omkring St. Hansdags-Tider, og hvor desuden Thing just da holdtes, siden Thingets Aabningstid allerede i 1269 var fastsat til Botolfsdag. Men Kongen kunde ikke samtidigt være paa Gulathing og Frostathing St. Hansdag i eet og samme Aar; hertil kom, at der ej synes at være fattet nogen foreløbig Bestemmelse for Gulathing om at Thingtiden skulde flyttes fra Petersmesse til Botolfsmesse, førend dette blev vedtaget med selve Loven, ligesom det senere skede paa Eidsivathing (se nedenfor). Altsaa maa man da antage, at hiint „Petersmesse“, der findes i en enkelt Borgarthingsbog, hidrører fra en oprindelig Gulathingsbog, og er den rette Dag for Landslovens Vedtagelse paa Gulathing. Men Petersmesse 1274 var Kongen i Throndhjem. Petersmesse 1276 var Kongen, som det vil sees, i Viken. Om Petersmesse 1275 kan der vanskeligt