med meget smale Gader. Hver Gade bestemtes kun til en Brede af 12 Alen, Almenningerne til 8, og Briterne til tre. For Bergen gjentoges og bekræftedes en Bestemmelse, der allerede havde været fastsat i Kong Haakons Tid, om Stedet, paa hvilket de forskjellige Haandverkere og Smaahandlere skulde have deres Udsalgsboder. Man seer deraf, at Byen var vel forsynet med alle Slags Haandverkere, og at der maa have været drevet en livlig Detailhandel, thi den hele Hovedgade, eller Øvregade, lige fra Vaagsbotnen til Sandbru sees paa begge Sider at have været besat med Udsalgsboder[1]. De fleste af disse Haandverkere eller Smaahandlere vare vel ellers Udlændinger, mest Tydskere[2]. Hvorledes det forholdt sig i de andre Byer, vides ikke ret, da ingen tilsvarende Artikel til denne findes i de andre Bylove, og det heder kun i Almindelighed, at intet Udsalg i Smaat maa finde Sted uden i Boder ved Gaderne, forat Enhver skal kunne see sig for, hvad han kjøber. Der gives strenge Forbud mod Udsalg fra Skibe, der komme til Byen, da alle Varer først skulde bringes i Huus, og enten udsælges der eller paa Torvet i større Partier, eller fra Boder i mindre. Undtagelse herfra gjøres kun med, hvad der kjøbes til Kongens Gaard. For øvrigt staa alle disse Bestemmelser, saavel som flere andre, i nøjeste Forbindelse med det Indpas, som de tydske Handelsmænd nu mere og mere begyndte at faa i de norske Kjøbstæder, især Bergen, hvorom der i det følgende vil blive udførligt handlet. Kjøbebaalken er, paa faa særegne Capitler nær, eens-
- ↑ Bergens Bylov, Bøarsk. Cap. 8. Her bestemmes at Skomagerne (sútarar) ikke maatte drive deres Haandtering længere ud i Byen end (fra Vaagsbotnen) ud til Hallvardskirke-Almenningen; fra denne til Auta-Almenningen paa begge Sider af Gaden skulde Bødkerne have sine Boder; fra Auta-Almenningen til Martins Kirkegaard Skindere (Feldberedere); fra Martins Kirkegaard til Steinkirke- (St. Columbæ Kirke-)Gaard Guldsmede paa den øvre, Kammagere paa den nedre Side af Gaden; fra Steinkirkegaarden til Nicolaikirke-Almenning Madhøkere (matmangarar) paa begge Sider af Gaden, fra Nicolai Almenning til Breida-Almenning Klædehandlere i Detail, fra Breida-Almenning til Bua-Almenning Galanterihandlere (glysmangarar), Malere og Sadelmagere, fra Bua-Almenning til Peterskirkegaard Skræddere, fra Peterskirken til Mariekirkegaard Brynjemestere, Sverdslibere, Plademestere paa den nedre, Snedkere (Kistesmede) paa den øvre Side af Gaden; fra Mariekirkegaards-Hjørne oventil skulde der være Skjoldmagere, udentil indtil Sandbru atter Madhøkere. Udenfor Maria-Almenning og indenfor Auta-Almenning ovenfor Korskirken kunde alle Slags Smaahandlere være.
- ↑ I det mindste erfarer man dette noksom om „Sutarerne“ i Vaagsbunden. Ordet „Sniddarar“ (Schneider) om Skrædderne antyder og Tydskheden.
kun enten fornyet eller strengere indskjærpet. Af Reglerne for Vægternes natlige Patrouiller baade i Nidaros og Tunsbergs Bylove (Bøarsk. Cap. 3), seer man at „Smedeboderne“ laa afsondret fra de andre Huse, hist ude paa Øren, her oppe under Bjerget.
