Tid forud havde man i Breve, forfattede paa Latin, gjengivet Lendermands-Titlen med baro, da det var den, der efter den i England og Frankrige brugelige Titulatur nærmest svarede til den Rang, Lendermændene indtoge i Norge, nemlig nærmest efter Jarlerne (i Middelalderens latinske Titulatur comites), ligesom ogsaa Lendermændene i Egenskab af deres Værdighed som Kongernes faste Raadgivere, og tilsammen dannende hans Raadscollegium i alle vigtigere Sager, nogenledes indtoge eller troedes at indtage den samme Stilling som de engelske Rigsbaroner, der tilligemed Jarlerne udgjorde Rigets øverste Raad eller rettere Repræsentation, der i Parliamenter (Hovdingemøder) raadsloge om de offentlige Foranstaltninger[1]. Men i Norsk brugte man den dog endnu ikke, ej engang i Hirdskraaen, hvis endelige Affattelsestid dog ligger saa kort forud for dette Møde i Tunsberg, forekommer anden Benævnelse paa denne Værdighed, end det ældgamle „Lendermand“. Ved den nye Bestemmelse blev denne Titel saaledes ganske afskaffet, og det udenlandske „Baron“ (eller i den norske Gjengivelse sædvanligviis „Barun“) blev sat i Stedet. Da nu derhos Skutilsvein hos os var det næste Rangtrin efter „Lendermand“, og derimod „Ridder“ (knight, miles) i England næst efter Baron, fulgte det næsten af sig selv, at Skutilsveins-Titlen, ogsaa ombyttedes med Riddertitlen. Og ligesom det allerede i England var brugeligt, at enhver Baron og Ridder, naar han omtaltes eller tiltaltes, hædredes med Titlen „Herre“, sat foran hans Navn, saaledes blev ogsaa det samme foreskrevet i Norge, kun med den Forskjel, at man ikke, som i England, kunde skjelne mellem de to Slags Herretitler, Lord for Baronerne og Sir for Ridderne, men maatte anvende „Herre“ til dem begge, da „Sira“ allerede forlængst var bleven en Titel, der udelukkende brugtes om Gejstlige. Havde Forandringen skeet tidligere, f. Ex. som paa Kong Sverres Tid, vilde man maaske for Baronerne have optaget Titlen „Lavard“ (d. e. angl. hláfword, engl. lord), der da ogsaa brugtes i Norge[2], men nu var den, som det lader, aldeles henlagt og glemt. Af denne nye Titulatur fulgte da ogsaa, som man af Diplomer noksom erfarer, at Ridderes og Lendermænds Hustruer hædredes med Titelen „Frue“ paa samme Maade, som deres Mænd med Titelen „Herre“, og at Hirdmænds eller endnu ringere Mænds Hustruer ikke benævntes saaledes[3]. Ligeledes seer man, at blotte Hirdmænd,
- ↑ S. ovf. S. 460, hvor det paapeges, at de norske Lendermænd i Fredstractaten til Perth kaldes barones.
- ↑ Saaledes Sigurd Lavard, Kong Sverres Søn. I „Kongespejlet“ bruges ogsaa Formen hlafdi (hlæfdige, lady).
- ↑ Dette er saa sikkert, at man endog kun af den Omstændighed, at en Mands Kone kaldet Frue, kan slutte sig til at hendes Mand var mindst Ridder.
