Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/614

Denne siden er korrekturlest
600
Magnus Haakonssøn.


førend endnu Askatin var bleven Biskop (1270), skjønnes deraf, at der ogsaa til Slutning tales om „Hirdprester“. Men Askatins Efterfølger, Thore Haakonssøn, der netop var Kantsler paa den Tid, da Hirdskraaen maa have faaet sin sidste Redaction, var ikke Gejstlig, som det sees deraf, at han i Aaret 1277 giftede sig: altsaa var det ej Regelen, at Kantsleren nødvendigviis skulde være gejstlig, han skulde kun besidde gejstlig Lærdom. Thore Haakonssøn maa og have faaet en fuldkommen gejstlig Oplærelse, siden det ikke alene heder om ham, at han var vel forfaren i Kirkeloven, men han derhos etsteds kaldes „Sira Thore“, altsaa med en gejstlig Titel[1]. Kantsleren lønnedes med 15 Mk. Veitsle ligesom Lendermændene og skulde derhos nyde Sportler fra de Breve, der løstes, som det heder, det vil sige for alle Biskikkelser, Veitslebreve, Sysselbreve, Bevillinger, o. s. v., udfærdigede fra Cancelliet. Vi see, at man ogsaa her hos os forstod at efterligne Pavestolens Exempel. Det er, heder det i Hirdskraa, højst vigtigt for Kongen at see sig vel for, hvem han vælger hertil, da Kantsleren næsten kan kaldes Kongens anden Skriftefader, efter som han faar vide saa meget som Kongen nødigt vil sige til andre. Kantsleren skulde udnævnes paa Hirdstevne, og dernæst sverge Kongen Troskabseed. Hirdpresterne, som Kongen holdt, skulde i Regelen være tvende; deres Pligter vare at holde Messe for Kongen og høre de haandgangne Mænds Skriftemaal samt overhoved være deres Sjælesørgere, samt forøvrigt at være Kongen til Hjelp i hvad de formaaede, altsaa vel fornemmelig i alt hvad der vedkom Sekretær-Forretninger, i hvilket Henseende man kunde betragte dem som Kantslerens Substituter, især den ene, hvis Hovedhverv det var at bevare Messeklæderne og Bøgerne, den anden skulde fornemmelig besørge Tideholdet i Kongens Capell. De skulde, heder det, være Kongen nærmest tilhørende (heimilegastir) blandt andre Prester, og derfor helst være valgt blandt hans egne Mænd. I Løn skulde de have fem Mks. Veitsle og to Klædninger til Juul samt Trediedelen af Hirdmændenes Tiende til lige Deling. Ogsaa Kong Haakon saavel som de tidligere Konger havde, som vi oftere have haft Lejlighed til at omtale, egne Hofgejstlige,

  1. Her er det ikke af Vejen at gjøre opmerksom paa en stor Fejltagelse der ligefra Th. Torvessøns Tid har indsneget sig med Hensyn til hvo der var Kantsler i Norge omkring 1276. I den, aabenbart lige ud af Magnus’s Saga tagne, Beretning i Annalerne om Kongens Sammenkomst med den svenske Konge 1276, men hvis Text i de daarlige Papiir Haandskrifter er yderligt forvansket, staar der, hvor Kongens Følge opregnes: Bjarne Gyrski, Gauti i Tolgu. þessir kantslerar; hvoraf allerede Th. Torvessøn har sluttet, at Bjarne i Giske og Gaute i Tolga paa denne Tid begge vare Kantslere. Men Sagen er den at „þessir kancelerar“ er en Fejllæsning i Stedet for Þórir kanceler, der sansynligviis i Originalhdsk. var sterkt forkortet.