Thing og ved Hirdstevner, samt andre Anliggender, ligesom han og skulde fore Ordet for Hirdmændene, og være tilstede paa Hirdstevner for at megle Forlig mellem de haandgangne Mænd, og endelig paa Kongens Rejser have Tilsyn med at Rideskydsen kom ordentlig tilstede og stiftedes tilbørligt. Dette var maaskee hans oprindelige Forretning, da Navnet aabenbart er dannet af Ordet „Stald“, og derfor nærmest betegner „Staldmester“; det er altsaa den samme Forretning, som i Middelalderens Latin kaldes Comes Stabuli, (eg. Staldgreve),e i Fransk connetablé, i Tydsk derimod Marskalk, (Mariscalcus), paa Dansk og Svensk sammendraget til „Marsk“[1]. Stallarernes Løn var ifølge Kong Magnus Retterbod 15 Mkr. aarligt i rede Penge saavel som to Klædninger med graa Pelsverk til Juul, naar de ellers ikke havde Sysler. Stallaren udnævntes ligeledes af Kongen naar denne havde sat sig til Bords, og blev af to Skutilsveiner ledet hen til Kongen, som rakte Haanden og førte ham til Stallare-Stolen.
Merkesmanden indtog den næste Rang efter Stallaren, og fik af Kong Magnus Lendermands Ret (altsaa Rang) og Veitsle (15 Mkr.), men havde tidligere kun 10 Mkr. Veitsle og synes heller ikke at have været Lendermændene sideordnet. Hans Forretning var, som Navnet antyder, at bære Kongens Merke (Banner) baade i Fred og Ufred, ligesom han og skulde være tilstede paa alle Hirdstevner og bistaa Stallaren i at bilægge de Stridigheder, der kunde opkomme mellem de haandgangne Mænd indbyrdes. I Regelen synes der kun at have været een Merkesmand ad Gangen; senere omtales der to samtidigt, men dette bar kun været et Undtagelses-Tilfælde[2]. Merkesmanden udnævntes paa den Maade, at Kongen ved en Hirdstevne lod en af Stallarerne forkynde Udnævnelsen, hvorefter Kongen selv overleverede ham Merket, bundet til Stangen, og rakte ham Haanden til Kys[3].
Næst efter Merkesmanden fulgte Skutilsveinerne, eller, som de efter 1277 kaldtes, Ridderne. „Ingen Tjeneste“, heder det, „i hele Kongens Hird er hæderligere og fagrere end deres, for den der med Sømmelighed, Omhyggelighed og Opmerksomhed vil røgte den; ofte og ideligen bør de, naar de ville fortjene at kaldes høviske og „kurteise“
- ↑ „Marskalk“ kommer af „Mar“ d. e. Hest og Skalk d. e. Tjener. „Connetable“ og „Marskalk“ (Maréchal) kom i Fransk og Engelsk til at betegne tvende forskjellige Embeder, dog af samme Slags, saaledes at Marskalken kun var Connetablen underordnet. Med begge Embeder forenedes en høj Krigsbefaling; Connetablen blev endog øverste Befalingsmand over Hæren. Den samme Stilling indtog „Marsken“ i Danmark og Sverige.
- ↑ I Retterboden af 1302 omtales to Merkesmænd, dog rigtignok efter hvad det lader, som en extraordinær Foranstaltning. Norges gl. Love III. S. 174.
- ↑ Hirdskraa, Cap. 28, 50, jvfr. ovf. II. S. 992.
